Det er så svært,savner ham allerede...

Hvorfor skal jeg gennem sådan nogle store beslutninger og hvorfor møder jeg de sødeste mennesker på de forkerte tidspunkter......?? Hvorfor skal jeg igennem alle de her prøvelser og andre kan være heldig at finde den eneste ene tidligt i livet. En som er det samme sted i tilværelse, som de selv...hvorfor?

Jeg ville ønske han stadig var her. Jeg ved end ikke hvornår han kommer igen. Jeg har ikke lyst til at sove uden ham....

Jeg har ingen ro på mig. Jeg føler en klump indeni, men jeg ved ikke om den bliver større eller mindre eller hvad den lige er udtryk for i øjeblikket...

Jeg er bange for at blive forelsket og omklamrende. Jeg bryder mig ikke om den her fase, hvor man ikke ved hvor man har hinanden eller hvor det bærer hen....

Stod op sammen med ham i morges og har brugt formiddagen på at rydde op, gøre rent og lave indkøbsseddel. Skal holdemadklub i aften. Har bestemt mig for laksemad, nudelsalat og jordbærtærte - ikke specielt sundt men nemt!

Trisser rundt i natkjole. Har ikke været i bad endnu, har ikke lyst til at skylle ham af mig...