Spekulerer på om jeg har mistet det der. Dét der, der gør at man kan skrive. Skrive smukt. Skrive ord ned man ikke viste man havde i sig... Ord ned der..........
Sætninger der skaber sammenhænge mellem ord der før ikke gav mening.
Og hvad er der tilbage at skrive. Det hele er sagt. Føler mig ikke så speciel, hvergang jeg finder på noget, er det som om der allerede er en anden der har skrevet det før, bare på en lidt anerledes måde end mig. Jeg vil aldrig nogensinde påstå at alle bøger og tekster er ens, men det hele minder bare lidt om det andet. En smule anderledes, men ikke meget.
Skriver om denne her pige, Vibeke. Hun har en spiseforstyrrelse. Anoreksi, været udsat for voldtægt af mors x-kæreste, hendes forældre er skilt, hun har en tvillingebror, hun er populær og gemmer sig bag en masse masker og facader, indenunder dem er hun bange og tom og frygtelig ensom.... Men det er bare skrevet før, er det ikke. Er alle disse ting ikke fortalt om. Der er ikke en sætning der ikke er formuleret. Hvergang jeg finder på en titel til denne her bog finder jeg den skrevet andre steder. bag facanden, med lukkede øjne, under overfalden.. Har nogle stykker tilbage som jeg ikke har fundet nogle steder endnu... men skriver dem ikke ned her, så i kan fortælle mig at de er taget. Venter, kan ikke lige klare flere skuffelser idag......
Er intet længere unikt?????