Så er vi ved sidste dag i maj. I dag var sidste dag på kurset "Læring for livet" og selv om jeg umiddelbart ikke tror, at jeg har fået noget med hjem i rygsækken, er jeg alligevel vis om, at en lille frø har sat sig i min underbevidsthed og med tiden vil sætte kin og vokse sig op til noget stort, noget smukt og noget brugbart - for kurset var jo en selvudviklende kursus.
Efter at de sidste grupper havde fremlagt deres emner og vi havde evalueret forløbet, gik vi på "den tyrkiske" og spiste god mad, som var utrolig billig. Til gengæld var der så lagt rigeligt på drikkevarerne - men hvad gjorde det? Et sted skal de jo have deres fortjeneste hjem.
Det var helt vemodigt at skulle sige farvel til gruppen, som vi syntes, at være kommet til at kende på en god måde - men for det første ser jeg mange af dem i andre sammenhænge og for det andet glæder jeg mig utroligt meget til at have endnu en fri formiddag herhjemme.

Ellers går det godt her i det lille hus i marsken. Tiden stryger af sted og som vanlig er der nok af arrangementer skrevet i kalenderen. Alt sammen noget som jeg gerne vil deltage i og med god vilje går det jo også.
Jeg passer mit lille hus, fotograferer med mit lækre nye kamera og nyder mit selvstændige liv - så vidt muligt på en sund og god måde. Jeg har ikke været nogen ørn til at gå tidligt i seng, men i går lå jeg under min dyne allerede klokken 22 og det er jeg faktisk ret stolt af. Jeg var vågen lidt over midnat, stod ikke op, som jeg ellers har for vane, men faldt snart i søvn igen og sov godt og fast til den lyse morgen, hvor jeg følte mig frisk og udhvilet. Herligt og en lille sejr til mig selv. Det skulle gerne fortsætte - det er sådan, at jeg gerne vil have det.

Nu er Anne snart færdig på efterskolen og kommer hjem igen. For tiden har hun travlt med at gå til eksamen. I den sidste uge skal eleverne på en cykel/telttur med to overnatninger og den sidste aften på skolen er der stor gallafest, så vi har været ude at leje en utrolig sød og flot festkjole, som hun skal have på denne aften. Min datter bliver smuk som en drøm og det vil glæde mig så meget og gøre mig så varmt om hjertet. Dagen efter er der så "store tudedag", hvor eleverne tager hver til sit. Carlo må selv hente hende, for det er samme weekend, hvor jeg tager til Fyldepennetræf i Kbh. Da jeg opdagede, at begge dele faldt i samme weekend, spurgte jeg både Anne og Carlo, om jeg skulle blive hjemme, men uafhængig af hinanden, var de så søde at sige, at jeg naturligvis skulle tage af sted, så skulle de nok selv klare efterskoleafslutningen. Så jeg tager til Fyldepennetræf med god samvittighed, for jeg ved, at de begge er oprigtige og at de siger det, fordi de mener det.

Det var, hvad jeg havde at berette om denne gang. Efterhånden synes jeg, at det er lidt svært at finde på at skrive. Der er elles emner nok at tage fat på, men hvad er relevant at skrive om. Nej, jeg må bare skrive, når jeg har lyst og så se, hvad der kommer.

Nu vil jeg ind og hygge mig lidt foran fjernsynet og så er denne dag snart forbi.

Jeg sender en varm hilsen til alle mine læsere.

Hyggehejsa fra en lidt skriveblokeret Nellemor.