Atter engang sidder jeg nu med tasterne under fingrene og smiler lidt for mig selv. Som sædvanlig har jeg ingen anelse om hvor teksten vil føre mig hen idag. Men jeg nyder at tænke gennem tastaturet lige nu. Jeg har kigget lidt tilbage på mine gamle dagbogstekster og set en udemærket udvikling fra desperat skoledreng med problemer med kærligheden, til en mere velovervejet person. Hvem skulle have troet at ham den lille spade i 0.C en dag ville komme til at holde så meget af filosofi og tanker omkring selvudvikling? Nej vel?

hehe. Jeg nyder af og til at trække min faderskabelige rolle på og lade som om jeg står over en person og taler så til personen som var jeg en faderlig person. Jeg nyder den respekt der dannes rundt om mig nå jeg begynder på det.
Men den bedste respekt jeg endnu har fornemt; er respekten der gives af én der får.
Giver jeg respekt til en person har jeg erfaret at respekten nærmest kommer 10foldigt igen. Nuvel. Respekt kan altså løse mange ting.

Høflighed og social venlighed er også ting jeg nyder godt af for tiden. giver jeg folk den fornødne opmærksomhed bliver jeg overrislet med dobbelt så meget igen. En fantastisk verden vi lever i. Konnte leben schöner sein?