Phew! Jeg overlevede. FANTASTISK Og det blev også en god slutning på weekend. Jeg brugte en fantastisk dag sammen med en fantastisk kvinde i fredags. Den var helt vidunderlig. så kom lørdag, men der gik alting galt. Blev ramt af en depression midt i det hele, og jeg skræmte min kæreste fra vid og sans, og sov ikke særligt godt... Jeg var fuldstændig nede så kun død og flammer over alt. Heldigvis trådte en ven til i nødens stund, og fortalte mig hvad han syntes om mig. Og lige der gjorde jeg en dum fejl. Jeg tog over til min kæreste, trods jeg stadig var depressiv og det gjorde alting meget værre.
Jeg græd hele vejen hjem. Og da jeg så fik den besked fra min ven der sent om aftenen, kunne jeg sove roligt. Jeg vågnede næste dag og spillede så et af de bedste scenarier live jeg nogen sinde har gjort, skønt frygten for hvad jeg havde ødelagt for mig og min kæreste stadig var overvældende. Men så besøgte jeg hende. Og aldrig har jeg været lykkeligere. Men det var ikke hendes gode udseende. Det var ikke det faktum at jeg elsker hende. Det var den måde hendes øjne strålede på da vi sagde farvel. Det var hendes fantastiske smil. Det var stemningen. Og nej jeg lyver jeg for mig selv. Det VAR fordi jeg elsker hende, Det VAR fordi hun så godt ud. Og de øjne. Som de strålede. Aldrig har jeg set noget så lyst. Jeg elsker det lys, og jeg vil se det igen. Og igen og igen.

Min kære, lige meget hvilken vej du tager her i livet, vil der altid være en åben plads i mit hjerte.