19 år siden

Balsam for sjælen...

Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
9 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
7 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
8 måneder, 7 dage siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
12 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
11 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
9 måneder, 3 dage siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
12 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
Hvorfor er jeg så vred?
Neola
3 år siden
Kaos?
Per Z
10 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Tankemylder og dagene der...
David Hansen...
8 måneder, 10 dage siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Formiddagspause – en kop kaffe og en af de sidste hveder for denne gang..!

Hvor har jeg dog nydt den sidste uges ferie, ja den er da ikke helt slut endnu, der er jo stadig resten af i dag og i morgen med, inden hverdagen kalder igen.

De seneste dages flotte vejr, har lokket mig i haven.
Jeg har pillet senegræs op i timevis, så mine knæ værker og fingerspidserne er ømme, jeg har fået sol på næsen, så den skinner lidt som Rudolf’s, og jeg har fået ordnet en masse andre ting derude…, ja bl.a. har jeg lavet starten til et stenbed ved min hoveddør, som jeg forhåbentlig får lavet færdig i løbet af weekenden.

Torsdag aften kom Peter lidt uventet herned til mig, og er så taget af sted igen nu til morgen.
Det var dejligt, at han kom. Vi har virkelig haft et par dejlige dage sammen – også med havearbejdet..!
Vi har fået ryddet op på den lille plads, der er bag min carport, så den forhåbentlig bliver brugbar i denne sommer – og måske knapt så tiltrækkende for dræbersneglene. Dem har jeg desværre en masse af her, fordi mit hus er omgivet af mærker på tre sider, men heldigvis er de jo ikke kommet frem endnu… De er ikke så lette at bekæmpe, men det er min erfaring, at de helst gemmer sig i mørke skyggeområder, der kan være lidt fugtige, så derfor tror jeg det er en god ide, at holde ryddet og fri for ukrudt m.m. i de områder, hvor man bestemt ikke ønsker sig dem.

Peter har givet terrassemøblerne en omgang olie, så de også er klar til brug nu.
Åh, hvor er det skønt – foråret i fulde omdrejninger derude, hvor alting spirer og gør sig klar til den sommer, der er lige på trapperne..!

I aften har jeg lovet at lave en lille middag for Lene og hendes Lars – hun har bestilt flankesteaks med ovnkartofler, whiskysauce og salat, så det må jeg jo se at få stablet på benene i dagens løb. Lenes far, min ex, kommer herover og spiser med, og så har han lovet at stå for desserten, pandekager med is, så det skal nok blive en hyggelig aften.

Nååå, nu må pausen vist være slut – jeg vil ud i solen igen :O))
Ud og hente mere balsam for sjælen..!

Jeg vil ønske en rigtig god, dejlig og solrig weekend til jer alle derude…

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Balsam for sjælen... er publiceret 23/04-2005 12:25 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.