Sikke en dejlig påskedag. Så vidt jeg ved handler påsken om at være sammen med sin familie. Det handler det åbenbart ikke om her hos os. Kæresten vækkede mig i formiddags og sagde at han ville køre ud for at ordne vores bil. Nu er han endelig kommet hjem og ligger nu et kvarter senere og er sur på sofaen. Sur over at jeg blev sur på ham. Han var ked af det og forlangte opmærksomhed på den mest klynkende måde. Han ved jeg ikke kan snuppe det.
Men han gør kun hvad han kan for irritere mig yderligere.
vi blev ''uvenner'' fordi min mobil er i stykker. Han påstod hårdnakket at han havde ringet 10 gange. men på min mobil stod der kun 1 ubesvaret opkald. Så stædig, som han nu var, tjekkede han det ved at ringe 5 gange på min mobil. Jeg blev ked af at han ikke troede på mig, og han var ked af at han skulle vende hjem til en '' sur'' kæreste.
Tilmed havde vi et skænderi for 14 dage siden. Dette var kun 5 gang hvor han truede med at flytte hjem til sine forældre.
Jeg ville prøve for sidste gang at rette op på vores forhold, og fik ham overtalt til at blive.
Jeg har givet ham så meget frihed som overhovedet muligt, men det lægger han ikke mærke til. Jeg har knoklet idag med at rydde op, kommenterer han det overhovedet? nej det gør han ikke.
Det eneste drejer sig kun om ham og hans skide familie. Han er totalt ligeglad med min. Så nu sidder jeg her og er skuffet, og er ked af det
Han lovede han ville tage varer med hjem, har spist hos sine forældre.
Jeg har siddet i en lejlighed uden penge og uden mad.
Hvad med mig, har jeg ikke fortjent lidt opmærksomhed? Jeg har trods alt kun været alene i 11 timer.