Har prøvet at spille lidt backgammon. Bare sådan for at hilse mit bredbånd velkommen. Bare sådan for mærke hvordan det er, at sidde herhjemme foran nettet uden stres over det tåbelige modem.

For et par år siden, var jeg ikke til at drive fra Yahoo’s backgammon side. Jeg var nærmest besat og skulle spille konstant. Tabte jeg og min score dalede, kunne jeg være eddikesur resten af dagen.
Hmm, hvorfor kan jeg ikke finde samme interesse nu? Det ville være perfekt på nætter som disse hvor JEG BARE IKKE KAN SOVE!!!! Grrr…

Nå, jeg lod mig banke 2 gange (ok, jeg besidder stadig en elendig evne som dårlig taber) og forlod siden! Det gad jeg slet ikke. Jeg elsker stadig backgammon, har stadig et inderligt ønske om at finde mig en lille klub jeg kan gå i men måske er det blevet for trivielt at have en skærm til modstander.

De sidste par dage, er blevet brugt som møbel-maler hos Ma. Hun var vildt glad for det endelige resultat og jeg tjente en lille skilling.

Jeg burde egentlig sove tungt nu så jeg kan være rustet til en stresset dag. Restløsheden lader dog ikke til at give op inden i mig, så nu drikker jeg ”afslappende aroma-te fra Sydafrika” og håber på jeg får det som firmaet lover ”veltilpas følelse og indre velvære”! Hmmm, hvad mon de har blandet i af godter?

Apatisk og passiv tomhed rammer mig disse dage. Jeg red ellers på bølgen og syntes at timerne blev mere og mere behagelige. Jeg ved godt at gode tider nemt kan blive erstattet af mindre gode, men man bliver vel aldrig helt forberedt.
Det er vel min egen ”evne” til at lægge det store grydelåg hen over de slemmeste følelser. Måske kan det beskytte mig for en tid men jeg må vel indse, at låger trykker alt andet ned også. Jeg har denne følelse af, blot at eksistere i et hylster. Jeg kan hverken mærke godt eller ondt, men er lig’som bare tilstede uden alligevel at deltage eller følge med. Jeg ved at himmel og hav er i bevægelse et sted inden i mig, men jeg kan ikke sætte ord på det…slet ikke!

Hvordan mon man lærer dette?

Og hvorfor virker mine piletaster ikke mere?

Ma fortalte mig om en patient som havde store vanskeligheder. Specielt hendes omgang med de øvrige patienter var et stort problem. Hun gav mandlige patienter ”blow-ups”…Jeg tænkte lidt over det. Mon det kunne være Ma’s ord for en røvfuld? En lussing? Måske en ny slags ecstasy-pille??? AHHHH ”BLOW-JOBS”!!!
Jeg elsker Ma…hun er vidunderlig. Jeg elsker ord…de kan forvirre og mislede enhver på den mest underholdende måde.
Historien er dog tragisk i sig selv (og slet ikke sjov) men lige den lille vinkel, fandt jeg nu meget underholdende.

Nu skal jeg tisse…Sydafrikansk velvære ud i wc’et. Med den ”veltilpasse følelse” vil jeg smide mig ind under dynen igen inden dagen med ankesager, psyko-snak og en afsluttende familie-middag begynder.

Over and out!