Mit hjerte banker. Mit hjerte banker nok lidt hårdere i dag end det ellers plejer. Jeg er lidt nervøs, for i dag skal jeg have scannet mit hjerte. Jeg håber, at det er fint og præcis som det skal være, men i denne stund banker det med lidt bange hop. Heldigvis skal jeg ikke alene til Hjertecenteret for at få foretaget undersøgelsen. Carlo har lovet at tage med mig og det gør mig trygt at vide, at jeg har ham at holde i hånden, mens vi begge ser et billed af mit hjerte på en skærm. Her har jeg chancen for at vise ham mit hjerte og han kan ved selvsyn se, at det banker af kærlighed til ham. Jeg håber, at vi kan gå derfra med et positivt svar på, at mit hjerte er, som det skal være. Nemlig en organ, der sørger for at jeg lever og at organismen er ok, men også et sted, hvor mine mange følelser gemmer sig og kommer frem, når der er brug for dem. Jo, mit hjerte banker af lidt nervøsitet, men mest af håbet for et godt og langt liv.

I går var jeg til klubdag i den lokale Parkinsonklub. Det var meget sjovt at komme derind og erfare at de andre deltagere var på alder med beboerne, som jeg har passet på plejehjemmet, men forskellen var, at de folk fra i går var meget åndsfriske og kunne fortælle mange sjove historier fra deres lange liv. En pensioneret viceskoleinspektør havde været kordegn fra 1959 til 1964, hans kone var begyndt som lærer på seminariet i 1949 og et andet par var blevet gift dagen efter, at jeg kom til verden. For dem var denne fortid jo næsten som i går, mens den for mig var uendeligt langt tilbage i tiden, hvor der enten slet ikke var tænkt på mig eller jeg var en lille pige. Jeg synes, at det er sjovt at stifte kontakt med de gamle mennesker og de kan virkelig fortælle om livet i gamle dage. Samtidig er der jo ikke noget i vejen for en god diskussion om nutiden og hvad der rører sig ude i samfundet, for de følger jo godt med.

Jeg er begyndt at skrive om, hvordan jeg oplevede at få min sygdom Parkinson. Det er ret hårdt, for jeg har ikke rigtigt ville lukke op for den skuffe, hvor tanker og følelser herfra - især arbejdslivet - ligger godt gemt. Nu skal det altså frem i lyset og jeg har forberedt Carlo på, at jeg måske kommer til at hænge lidt i bremserne, når de ret grimme og onde episoder dukker frem i min bevidsthed. Det bliver godt at få disse ting bearbejdet - selv om det kan gøre ondt - men jeg priser mig lykkelig for at jeg kan få det ud af mit system ved at skrive om det.

Mit hjerte banker stadig. Nu vil jeg gøre det lidt rart for mig selv, inden jeg med bankende hjerte sætter mig ind i bilen ved siden af Carlo og lade ham føre mig til Hjertecenteret i Varde. Jeg er bare så GLAD for, at han tager med.

Ha´ en god dag derude i samfundet.

Hyggehejsa fra en hjertebankende Nellemor.