* Kun ved at være god ved børnene
får du gode voksne*


Sidder og læser debatten og ønsker at jeg kunne svare den fortvivlede mor der spørger hvad hun dog skal gøre.
En barsk oplevelse at læse, hvor ville jeg ønske at man kunne besvare de indlæg der er svaret på fordi jeg tror
vi er mange der har prøvet "livets Hårde skole" og mange gange kan man støtte hinanden.
en sagsbehandler sagde engang til mig, at to druknede kan ikke redde hinanden. Jeg føler ikke jeg er ved at drukne
Og med det areal jeg fylder så føler jeg mig meget tryg, selv en hval kan jo flyde ikke.
Jeg sidder med en baggrundsviden der gør så forbandet ondt og som jeg alligevel i mange situationer har kunne vende
til det positive.
Min store søn blev fjernet da han var to år jeg slåssede for at få ham hjem et år efter fik jeg ham hjem, omkring denne dato her
Da han blev 8 år blev han fjernet igen, og jeg ville slås som en løve for min dreng, og det gjorde jeg ved siden af at jeg havde min datter
hjemme, hun blev sendt i børnehave, ok hun havde alderen til det.
Det er mange år siden nu men jeg kan stadig huske smerten, Stadig blive tosset på kommunen der ikke ville støtte mig i min uddannelse
som pædagog, men som min sagsbehandler sagde når man ikke kan passe sit eget barn så kan man heller ikke passe andres.
Jeg orkede ikke at kæmpe mod hende, og fik et andet tilbud som jeg den dag i dag ikke har fortrudt.
Min dreng kom hjem og har været hjemme indtil han blev gammel nok til at bo for sig selv ,min datter er også flyttet. Den erfaring jeg lærte den gang kan jeg stadig udnytte i mit arbejde som mor
Det vigtigste jeg nok lærte var aldrig at give op, og at min rolle var den vigtigste i hele verden "Rollen som mor" ***** HELT SIKKERT ******
det er den bedste rolle der kan gives, men samtidig også den vigtigste.
Jeg har lært at være et hestehovede foran kommunen i sager angående min lille dreng på 9 år , som jeg bor alene sammen med nu efter at mine to store unger er flyttet. Min sygdom gør at jeg er nød til at skal have hjælp i huset til at klare visse ting. Ligesom jeg har en aflastningsfamilie til min dreng. fordi jeg ikke har nogen til at tage drengen når jeg ryger på sygehuset.
INGEN skal sætte ? ved om jeg elsker min dreng, det gør jeg men at give slip er også at elske, Jeg vil så gerne at min søn bliver så glad for at
være i den aflastningsfamilie at den dag, mit hjerte siger stop så ved jeg hvor han skal være. Jeg giver ham ikke fra mig, dertil er jeg for egoistisk
for ingen kan spille den "rolle" for min dreng som jeg kan for jeg er hans mor.