Endelig har jeg set lyset for enden af den tunnel af tungsind, som jeg har bevæget mig i det meste af ferien. Hurra for mit job. Jeg ved ikke, hvad der gør det, men jeg bliver altid straks i godt humør, når jeg er på arbejde. Alle kolleagernes klagen over at ferien allerede er slut, kan jeg slet ikke genkende. Jeg synes det er skønt at være tilbage. Skønt at se mine unger igen.
Vi (ungerne og jeg) havde en rigtig god og fornuftig snak om katestrofen i Asien. Det var tydeligt, at det havde præget mange af dem, og de havde mange spørgsmål, og sidst men ikke mindst, rigtig mange ubehagelige oplevelser foran tv-skærmen, som de trængte til at få snakket om. Man kan virkelig undre sig over, at man som forældre kan lade sit 4.klassebarn sidde og se de grumme billeder uden at tage den nødvendige snak bagefter.
Efter skole havde jeg en rigtig "vær god ved dig selv"-eftermiddag. Tog sol, var ude at handle, og vel og mærke et indkøb, der bar præg af "vær god ved dig selv ting".
Har købt Maria Hirses "Bag facaden". Stødte tilfældigt på hendes roman "Få lidt stil!" kort før jul og jeg var helt og aldeles opslugt af den. Læste den, plus hendes to selvbiografier på to dage. Hun rammer godt nok noget i mig. Hedes beskrivelse af manglende selvværd er meget genkendeligt. Så nu glæder jeg mig rigtig meget til at gå i gang med næste bog, og håber bare, at hun får lyst til at skrive endnu flere bøger.
D har selvfølgelig ikke svaret, og jo mere jeg tænker over det, jo mere går det op for mig, at alt håb er ude. Og det er nok også det bedste. Jeg er (heldigvis) ved at udvikle en vrede over ham. Synes han er vildt tarvelig, når han ikke engang gør mere for at svare på mine mails, der jo virkelig er mine følelser serveret på et sølvfad. Det er tydeligt, at det heler åbenbart betyder en del mere for ham end mig.
Har aftalt at mødes med solbrillefyren på fredag, og så har jeg fået kontakt med en anden fyr på nettet. Han virker enorm spændende. Har foreslået at vi skal ud og stå på skøjter. Hvor sødt og romantisk! Bare ærgeligt, at jeg aldrig har stået på hverken skøjter, rulleskøjter, skateboard eller andet, der kunne forhindre et totalt kiks på isen :o) -Men som jeg skrev til ham, så kunne han jo lære mig det. Det er da en sød tanke.
Jo, livet skal nok gå videre uden D. Faktisk er jeg nået dertil, at jeg ikke gider bruge energi og kræfter på en fyr, der ikke begærer mig. Og slet ikke, når der er andre, der gerne vil i kontakt med mig. Og alligevel...håbet for ham elver endnu og vil nok gøre det længe endnu...