Ja så fik jeg sagt farvel til T. Nu er han flyttet tilbage til Vestjylland! Jeg tog ud til ham i aftes efter at have været ude at spise med veninderne (havde jo hans bil) Vi hyggede, havde vidunderlig sex og nussede til langt ud på natten. I morges stod vi tidlig op (kl 5!) for at nyde det sidste måltid sammen (morgenmad). Så jeg er dødtræt nu!!

Jeg fældende lige en tåre i nat og fik da også skrevet et julekort til ham, som jeg lagde i bilen. Jeg fortalte ham at jeg ville savne ham og at jeg synes Vestjylland er meget langt væk! han har først set kortet her i eftermiddag på vej fra arbejde. Han har det på samme måde.

...Hvorfor gør det så ondt? Hvorfor er det først nu jeg virkelig kan føle noget for ham. Hvorfor har jeg ikke kæmpet mere mens tid var..? Nu er det for sent! Jeg vil ikke være en hæmsko for ham. Men jeg elsker ham... (det har jeg aldrig fortalt nogen) Nu er jeg ligeglad med hvad andre tænker. Jeg vil bare ligge i hans arme igen, som jeg gjorde i nat og blive vækket med søde kys, som jeg gjorde i morges... Det gør så ondt...!