Så har vi atter 1. december. Det er slet ikke til af forstå, at der allerede er gået et år siden, vi sidst startede på julemåneden. Tiden går hurtig og det må vel være, fordi der er nok at tage fat på. Jeg synes ihvertfald, at jeg har meget at se til.
Ja så er det tid til at åbne første låge til det lille røde hus i marsken.
Da da da da da da dum dum da dum dum dummelum.
Låge 1
Nisse Jul er flyttet ind øverst på kvisten. Han har boet her i julemåneden ligeså længe jeg kan huske - og jeg kan huske sytten år tilbage i tiden - for i dag er det sytten år siden, at vi overtog huset og dermed Nisse Jul.
Nisse Jul er en lille husnisse - der kun driller, når han er i det lunefulde hjørne. Hvilket hjørne det er, ved jeg ikke, men der er fire hjørner at vælge imellem. Hver dag stiller jeg en skål risengrød op til ham. Lækker lind risengrød med strøet kanel og en kæmpe smørklat, der gør ganen blød og næsen rød. Af erfaring fra de sidste mange år, stiller jeg grøden i det inderste hjørne. Derved undgår vi alt for meget drilleri her i huset. Jeg tror, at det er det rette hjørne - lunt er det ihvertfald.
Lige nu kan jeg høre, hvordan han tramper rundt deroppe og laver en farlig spektakel. Han kan igen ikke finde sin nissejulebog. Det er bare så typisk hvert år. Samme komers den 1. december. Den er der oppe - men i årets løb er den blevet skjult under et ordentligt lag spindelvæv og Nisse Jul har ikke den længste korttidshukommelse men derimod en kort langtidskukommelse. Heldigvis har han fået dagens risengrød, men han må godt snart falde til ro - så freden kan dale sig over huset.
Nisse Jul er nu en hyggelig nisse - især når han har lagt arrigskabet fra sig. Gad vide hvad han laver af ballade i år.
Nå - jamen velkommen Nisse Jul.
----------------------------------
Og så lidt om, hvad jeg selv laver for tiden.
Jeg har lavet kalenderdekotationer i dag. De to "obligatoriske" til køkken og stue og en dejlig lille kurv med grønt og tørrede roser. Roserne er fra buketten, som jeg fik til min fødselsdag - så nu får jeg dobbelt glæde af dem.
Det var meningen at jeg også ville have fundet julepynten frem, men jeg synes næsten ikke at jeg orker mere i dag. Jeg er lidt slap.
I mandags fik jeg besøg af en pige, som jeg har lært at kende her på Fyldepennen. Vi fik en hyggelig sludder og imens legede hendes drenge med LEGO og de så Dumbo på video. Om aftenen var jeg til Gospel, hvor vi øvede på sangene, som vi skal synge den 18., når vi skal synge på et torv inde i byen.
I går eftermiddags var jeg til julefrokost i Parkinsonforeningen og i aftes til juleafslutning i strikkeklubben. Begge steder havde vi pakkeleg med terning. Det kom der en masse skæg og ballade ud af.
I aften vil jeg bare slappe af inde på sofaen. Måske kopmmer der en god film. Vi har lige udvidet vores pakke hos Digital, så vi nu kan se de tre Plus programmer. Det er mest til glæde for Carlo, så han kan zappe, mens jeg sidder ved pc´eren og surfer.
Det var hvad jeg havde valgt at vælge at skrive til i dag.
I må alle hygge jer og på gensyn i morgen, når Nisse Jul og jeg dukker op igen.
Hyggehejsa fra Nisse Juls madmor Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.