Kære Dagbog
Bedst som jeg i går aftes sad og så et tv-program omhandlende kæledyr, blev jeg opfyldt af en indre glæde, der fyldte hver en nerve, hver en celle i min krop. Glæden var ikke bare indvendig, men viste sig også i form af piblende glædestårer, der stille løb ned af mine kinder. På mine læber viste sig verdens største smil. Lagde mine hænder i skødet med håndfladen op... lukkede øjnene, mærkede efter og følte, jeg i det øjeblik kunne fornemme hans små spræl første gang, jeg holdt ham.
Den glæde jeg føler over snart igen at få en hvalp i huset er ikke til at beskrive. Det sidder så dybt i mig, og for hver dag der går, er der en dag mindre til 9. januar. Dagene kan kun gå for langsomt.
<skriger højt og inderligt op mod himlen> For helvede hvor jeg glæder mig!!!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.