Trætheden. Den har været en tro følgesvend i mit liv det sidste stykke tid. Men på trods af denne konstant trang til at lægge mig ned at sove, så sover jeg ikke ret meget om natten. Faktisk sover jeg utrolig lidt, så lidt at jeg godt kan have svært ved at fungere ordenligt om dagen. Hvorfor sover jeg så ikke - stress, tror jeg. Måske sammenblandet med det faktum, at dagene bliver både kortere og mørkere.
Mørke kan somend være hyggeligt nok i ny og næ, men hvis man føler sig omgivet af det konstant så kan man godt blive lidt bange for mørket. Så bange at man frygter denne årstid. Jeg har faktisk aldrig troet, at jeg ville være en af de uheldige, der lider af vinterdepression, men det må jeg nu vist sande, at jeg gør - i en eller anden grad..
Det er egentlig en mærkelig størrelse. Jeg har aldrig rigtig forstået det der med, at man det ene minut kan være helt oppe at køre, hvorefter man er helt nede i kulkælderen minuttet efter. Har heller aldrig forstået, at små hverdagsting kan blive så uoverskuelige for mennesker, at de helt kan tage modet fra en.... Jeg forstår det sådan set stadig ikke, jeg kan godt bare selv have det på den måde.
Men jeg tror selv på, at jeg bare mangler en god nats søvn....