Hvor bli’r tiden dog af ?
Dage og nætter forsvinder, øjeblikke kommer og går, den ene oplevelse glider over i den næste…

Hvor har jeg dog tænkt tit her på det sidste, at DET skal jeg lige skrive lidt om, men inden man får set sig om, er øjeblikket forpasset og livet går videre.

Måske skal denne dagbog blot bestå af øjebliksbilleder – jeg ta’r mange af dem med mit digitalkamera for tiden, men jeg kunne jo også prøve at beskrive dem med ord.

Telefonen ringer – det er min datter Birthe ”Hej mor – ved du hvad, jeg er gravid..!”
Et sug i maven – hold da op, allerede mormor IGEN…!!! Hvor er det dog dejligt, og hvor er det dog langt lettere og hurtigere at få børnebørn, end dengang jeg selv måtte læge krop til :o) Tillykke min dejlige datter og allerbedste svigersøn (sådan plejer han selv at præsentere sig..), jeg glæder mig til at følge forløbet og få endnu et dejligt barnebarn :o))

I sidste uge var huset her fyldt af Annie, Peter og Josva, og dagene var fyldt med dejlige øjeblikke. Et smil fra den lille tandløse mund, små spjættende arme og ben. Et knus til min trætte datter, det er ikke altid let at være nybagt mor. Dejlig snak med Peter over opvasken..

En tur i den Geografiske have i skønne gyldne efterårsfarver – frisk luft, rødme i kinderne..!

En forkølet Lene liggende på sofaen – dejligt at få lov at varte hende lidt op.

Irene i telefonen ”Jeg kommer på torsdag” – åh hvor jeg glæder mig..!

Min ex-mand klipper mine hække – OG ledningen til hæksaksen :o))

Tlf.snak med Benthe, der slutter med ”Mor – jeg elsker dig”

En opringning nu i aften fra min elskede Peter ”Jeg er på vej – kommer om et par timer” Glade bobler i maven, men desværre er grunden den, at hans ben igen er helt ødelagt efter en enkelt arbejdsdag og en travetur i skoven med Pongo.

Har lagt nogle billeder ind på fotokritik.dk – det er sjovt..!

Ja, det var blot nogle få af de pragtfulde øjeblikke, som livet hele tiden forærer mig - og hvor er jeg dog taknemmelig for det..!

Kærligst
Wildrose