Det har været en lidt dum dag... ikke sådan at forstå, at jeg ikke er lykkelig, men engang imellem er det vel meget menneskeligt at være i tvivl om alting.

Dagen startede dumt - det er altså ikke lige så rart at skulle hive en søvndrukken 2-årig op klokken 6 om morgenen, når alle teenagerne bare ligger og snorker - men i dagpleje SKAL hun jo...

På arbejdet startede det med, at jeg havde modtaget afdelingens \"vandrepokal\" (en meget, meget synlig brevholder af \"Guld\" forestillende 2 kameler og 2 palmer :0))... nu består kunsten så i, at få den afleveret videre, uden at det bliver opdaget... fedt med en arbejdsplads, hvor smilet og legen OGSÅ trives!!!!

Havde en enkelt vellykket klientsamtale og resten af dagen gik stort set med møder... og imorgen har jeg kun administrativt arbejde, hvilket er tiltrængt!!!!

Da jeg kom (sent) hjem, havde Elisabeth taget min cykel fra banegården, da hun hentede Kraka, så jeg måtte gå hjem, hvilket faktisk var ovenud OK... har sikkert nævnt det før, men jeg elsker min by og synes, at den uden sammenligning er Danmarks absolut smukkeste....

Men bedst som jeg gik dér - og mødte diverse mennesker, som jeg kender mere eller mindre perifert og hilste og småsnakkede lidt til højre og venstre, kom jeg til at tænke på, hvor meget jeg også holder af denne kontakt til andre... og at jeg kommer til at give afkald på den, hvis (eller rettere:når) jeg flytter på landet med min elskede.

Jeg er ikke typen, der orker at \"dyrke\" tilfældige venskaber. Jeg har få rigtigt gode veninder, men det er folk, jeg ser mellem 2 og 10 gange årligt.

Pludselig fik de mange by-bekendte en (altfor) stor betydning i min bevidsthed... når jeg flytter sammen med HP,bliver alting nødvendigvis nødt til at være meget mere planlagt.

Det er slut med lige at dumpe ind på en café eller et værtshus, fordi man har lyst lige her og nu - slut med spontant lige at \"gå tur med hunden\", fordi man har lyst til at glo på turister osv...

HAR jeg så benyttet chancen med at dumpe ind på værtshus??? Ja, da - én gang i de 4 måneder, jeg har boet her! :0)...
Er jeg bare nervøs for at flytte sammen med ham????
Ja, dét kan jeg garantere jer for!!!

Er jeg bange for, at han ikke elsker mig, som jeg er?
Ikke en meter.... er jeg bange for, at jeg ikke elsker ham??? SLET ikke...
Hvad fanden ER jeg i grunden bange for???
Jeg véd det ikke... bange for, måske, at han forventer noget andet, end hvad jeg er...

Kom hjem og fandt ud af, at vi havde talt forbi hinanden. Jeg troede, at han ville komme idag og sove her... og så var det bare en misforståelse... ØV...men han kommer imorgen :0)

Shit det er sent... skal jo tidligt op imorgen!!!