Det her bliver vist dovendag nummer tre i rækken. Alle tre dage har jeg været af sted og når jeg kommer hjem, bliver det kun til tullen rundt. Jeg føler mig så træt og helt energiforladt. Samtidig føler jeg en indre uro og med den på slæb, skal jeg skynde mig lidt at have en masse ordnet, inden jeg skal på arbejde igen. Så må jeg stoppe op og sige til mig selv, at jeg bare skal slappe af og tage det med ro. Jeg skal intet som helst den første tid – kun komme til hægterne igen og så begynde langsomt at finde ud af, hvad jeg vil med fremtiden og hvad der er bedst for mig. Der er kun en´ til at tage beslutningen om min fremtid og det er mig selv. Som jeg har det lige nu, skal jeg overhoved ikke beslutte noget, for jeg mærker virkeligt, hvor udkørt jeg er. Trætheden sidder hel ind i marv og ben og jeg føler det, som om mine mindste celler ikke er runde og flotte, men mast hel sammen og tappet for energi og kraft. Det må jeg have styr på og derfor ordinerer jeg en masse hvile, lidt motion og forkælelse og nydelse til mig selv. Så i morgen bliver absolut fjerde dovendag og så fremdeles.

Jeg har leget en del med tanken om at lade mig pensionere og tanken er ikke hel urealistisk. Det, som slår mig er, om jeg ikke er bange for at alle dage bliver ens. Vil jeg ikke kunne glæde mig til ferie og weekend? Jeg tror på, at hvis jeg indretter min uge, så der er faste opgaver at lave hver dag og motion og kurser at gå til, eller hvad jeg nu har lyst til, så kan jeg altid glæde mig til weekenden. Dagene bliver ikke ens, for i weekenden har min mand fri og børnene kommer måske hjem. Vi kører på familiebesøg eller jeg når noget af ALT det, som jeg ikke nåede i min ”travle” hverdag.
Jo, jeg går og leger med en masse tanker om min fremtid. Jeg vil have det bedste …… for det har jeg sq´ fortjent.

I morgen skal jeg en tur ind til tandlægen. Min søn, der har beholdt sin tandlæge herhjemme, skal derind næsten samtidig. Vi har aftalt at spise frokost sammen bagefter, inden han kører til Silkeborg igen. Det glæder jeg mig meget til, for der er ikke noget skønnere, end at sidde og sludre med sine børn – få en god snak og måske små betroelser, som naturligvis ikke kommer videre. Jeg skal have sendt en mail til hans kæreste, som har fødselsdag i dag og så får Jacob gaven med hjem til hende i morgen.

Ikke mere herfra i dag. Jeg vil loppe videre i mit eget (udmærkede) og hundens selskab. Så må tiden vise, om der kommer til at ske noget produktivt eller det bare bliver til ren nus. (Pyyyyh – hvor er jeg bare mør.)

Alle mine skærmplanter må have en fortsat god dag – en underlig dag med højt solskin det ene øjeblik og byger med masse af vand det næste øjeblik.

Hyggehejsa fra Nellemor, der bare er her – i dag.