Herlig weekend med noget herligt vejr. Højt solskin - dog er solen på vej ned og en hel time før i dag på grund af vintertiden. Vi kom da rent galt afsted i morges. Vækkeuret ringede halvni. Jeg kom i tanke om noget med at stille uret og vi for ud af sengen, for klokken var jo halvti - troede jeg - og vore gæster skulle have morgenmad. Ha, da vi kom ned i køkkenet - var klokken jo kun halvotte. Æv bæv vintertid.

Mine gæster er kørt hjem igen. De to gæve piger, som jeg mødte på Dotts hjemmeside. Trine ringede fra Frederikshavn om, at hun var kommet godt hjem. Fie gav også lyd fra sig, da hun og hendes piger var vel hjemme igen. Vi havde nogle kanon-hyggelige timer sammen og vi er enige om at mødes igen. Vi er ret imponerede over, at det er anden gang indenfor 3 måneder at vi mødes, når vi bor så langt fra hinanden, men vi har det bare så godt sammen. Vi knævrede og grinede og fnisede - ja, jeg skulle selvfølgelig også hælde vand ud af ørerne. Dejligt at få trøst, støtte og gode ord af de to søde og gæve piger, som er blevet mine veninder. To veninder, som jeg er tryg ved og som har min tillid og det hele er gengældt. Jeg lægger ligeså gerne skulder til, når de har noget på hjertet og jeg vil gerne lytte, når de har noget, som de trænger til at komme af med. men jeg vil også gerne pjatte, pludre, snakke seriøst og måske sladre lidt. Jo, det er et venskab, som vi er ved at bygge op og som vi vil værne om og passe godt på. Næste gang vi mødes, bliver i Frederikshavn. Jeg tror ikke, jeg har været længere nordpå, end Limfjorden.

Tiden drøner videre og jeg skal have lavet indbydelserne til Jacobs svendegilde nummer to. Denne gang for familien. Vi har været med til kusinernes studentergilder, så vi må jo gøre gengæld. Det skal nok blive en fornøjelig aften. Den eneste lørdag inden jul, som ikke er besat af andet. Det lyder måske af meget, men sådan er det, når jeg arbejder hver anden weekend. Nogle gange er de arbejdsweekender til overs, men på den anden side er vi jo vant til i vor familie, at sådan arbejder jeg. Ligeså er det da surt, at tage afsted på arbejde juledagene og andre helligdage, men beboerne skal jo passes, uanset om det er jul, påske eller pinse.

For tiden er jeg vældig frusteret over min arbejdssituation, men jeg må jo bare tage en dag ad gangen og så se tiden an. Det er vigtigt, at jeg holder mig selv igang og det er også vigtigt for mig at fastholde mit arbejde - ikke for hver en pris - men dog så længe jeg har det godt og så længe at jeg kan yde en optimal indsats. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er bange og usikker på, hvordan jeg skal tackle min arbejdssituation. Jeg vil så gerne have en dialog igang med kollegaerne, men jeg synes, at det er svært - fordi jeg en gang før har bedt dem om deres hjælp, uden det rigtigt gav resultat. Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre udover at holde ud og så tale med min leder, når jeg har været i Odense.

Jeg har lige set Nicolai og Julie, men faldt i søvn, så jeg ved ikke, hvordan det fik med dem. Typisk mig at falde i søvn, når jeg sidder stille ned. Jeg må nok hellere daffe i seng.

Hyggehejsa fra en lidt bekymret nellemor.