Kære Dagbog og alle I andre der læser den, Mine forældre behandler mig stadig som et barn (Der snart fylder 21 år)der ikke kan noget. Jeg har to andre søstre, en på snart 18 og hun er ved at tage udd. som dyrepasser. Min storesøster på snart 23 gøre rent på skoler og sådan nogle steder. Og jeg søgte / søger som Au-Pair og kom til Norge. Jeg vil ud og opleve verden og min far sagde at jeg ikke ville kunne klare dette her. Men jeg havde da modet til det og jeg beviste at jeg godt kunne klare det, selvom jeg gerne ville hjem til Danmark igen. Men jeg ville holde ud, ind til de smider mig ud her oppe ; ) Men hvordan kan mine forældre stadig behandle mig som et barn? Jeg er den eneste af mine søstre der verken ryger eller drikker. Jeg hader fester og højt musik. Jeg er så ulige mine søstre. En år gang var jeg "Fars pige" fordi, min far har altid ønsket sig en dreng, men fik ingen og da jeg så begyndte at intressere mig for at fiske og værktøj og sådan nogle "drenge" ting, så var den bare hjemme. Men da det gik i stykker da han begyndte at drikke for alvor. (Nu kan han da styre det) Men hver gang han drikker, prøver han at få mig til at drikke også og det gør mig så sur på ham, for han ved godt hvordan jeg har det, med det. Min mor hverken ryger eller drikker, men hun har rengørings vandvid. Jeg ved ikke hvorfor jeg fortæller jer dette her. For det er jo en privat sag, inden for familien, men hvad? Det kan da godt være jeg er et kæmpe baby eller hvad?
Godnat Hilsner Winnie
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.