20 år siden

At gå på mider

Jeg googler
Tine Sønder ...
11 år siden
En enlig på besøg i julen...
Ace Burridge...
12 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Om sorgen...og post-weddi...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
Romanskrivning!!
Pernille S. ...
10 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
5 år siden
Ravnens Forsvarstale
Enantiodrom
4 måneder, 12 dage siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
10 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
12 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
9 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
15 år siden
Jeg drømte jeg gik på mider i nat, at de svuppede og kravlede under mine fødder...ulækre og vridende.
Hele gulvet var fyldt med dem, men det var næsten som om de VAR gulvet. og når jeg har nogle bestemte drømme der ikke vil forsvinde, begynder jeg automatisk at tænke på om de betyder noget.

Men at gå på mider..bvadr...det er sgu da for ulækkert!!!!
Har faktisk ikke lyst til til at undersøge det nærmere.
Og ved faktisk heller ikke hvorfor jeg skriver om det her...

Jeg har været ude i verdenen her for tiden og har derfor ikke skrevet en skid, men samvittigheden er ren og motivationen er der stadig, men hun presser ikke på i øjeblikket (jeg tror hun er på ferie!)

Mødte et eksemplar af en race jeg heldigvis sjældent møder, vidste godt de eksisterede, men blev alligevel overrasket over at blive udsat for sådant et væsen.
Et væsen som ikke indeholder nogen form for etik og moral og som er så liderlig eller blottet for næstekærlighed (jo, men den forkerte af slagsen!) at væsenet tillader sig at lægge an på min mage mens jeg er der.

Det undrer mig og jalousien viste sig pludselig. Jeg troede faktisk den var rejst, men på en surrealistisk måde var det rart. Et bevis for at han stadig er ham. Ja..ja..jo..jo, men derfor skal skøgen sgu ikke blinke med øjnene og kaste hårstråene i hans retning.
Nu har jeg så heldigvis en mage, som stod sidst i rækken da de uddelte fatteevner ud mht. flirt, så efter jeg havde spruttet min lava ud over ham, forstod jeg at jeg havde absolut intet at frygte, og så sad vi bagefter og svinede soen til.

Men at der findes sådanne mennesker kommer både bag på mig og alligevel ikke. hvilken opdragelse har hun mon fået og med hvilken ret har hun til at opføre sig sådant. Jeg var tæt på at iføre mig min støvede brynje og huge hovedet af hende (det er kun sket een gang og det klodsede forsøg på at rive tæven ned ad hesten, endte desværre i en udskadeliggørelse af magen istedet, men jeg havde vist også fået en snaps for meget..hø!)

Og nu har jeg bare ondt af væsenet. Hun savner sikkert sin egen mage, men skal vist bruge noget af sin tid på sprogkursus, hvor hun kan læse de signaler, som gerne skulle fortælle hende hvornår der meldes optaget.

Jeg kunne have trådt på hende. Lysten var der. Temperamentet ligeså. Men jeg var i kontrol og det er jeg glad for.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget At gå på mider er publiceret 26/06-2004 11:52 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.