Jeg ville ha' skrevet en længere dagbog til dig i dag, MAC, men tiden er godt nok knap…
Men vil lige nå at gi' dig en forklaring på min dagbog i nat……

De tanker kørte i går, - efter jeg den anden dag lige pludselig og aldeles uventet stod overfor en af knægtene fra Andreas's årgang efterfødsel…
Det gjorde dæleme… ja hvad…
Stod i kø i Brugsen, og anede ikke han sad der i kassen…
Tårerne pressede sig på, maven trak sig sammen og jeg måtte stå og kæmpe med vejrtrækningen… Det kom totalt bag på mig, jeg igen reagerede sådan…
Ham kassedamen genkendte ikke mig, eller sagde ikke noget, - men vi har heller ikke set hinanden i mange år, - jeg ku' bare kende ham…
Noget lignende i går i svømmehallen hvor vi endelig fik fejret pigernes fødselsdag…
(Ja, med 25 ungmøer i en svømmehal, puuhaa..)
Pludselig stod tårerne i øjnene, - tror de kom da jeg så flere unge kærestepar…
Og tænkte på de gange, Mathias og især Andreas har tilbragt TIMER i den hal…

Noget andet der ga' de tanker, er de mange bemærkninger der er kommet hen ad vejen, "går det ikke lidt bedre", "nu må det da gå bedre" eller hvo'n det nu er nogle siger, - selvom det vel egentlig er længe siden nogen har sagt noget…
Nej, det går ikke bedre, døden er ikke en sygdom man ka' helbrede…
Nåee jo, det ser vel ud til jeg har det godt i dag…
Jeg ka' grine, skrive sjovt, snakke… og det er ok, men smerten er der hele tiden, inde bagved…
Et skalkeskjul er det… (sjovt ord, hvad er "skalk" ??)
Har det bedst blandt folk jeg kender, og med folk her på pennen, der kender baggrunden, der ved jeg sidder og tuder inde bag det sjove…
Hmm, det blev vist en lidt indforstået, kludret forklaring, men pyt… Dem der ska' forstå, forstår… Håber jeg…

Ved jeg ikke må bruge dig, MAC, som mellemmand til en stor tak for de dejlige, varmende knus jeg fandt her til morgen…
Så det gør jeg bare ikke……………………

MEN, jeg må videre, ska' jo være færdig, inden Vejle kalder…………