20 år siden

At ville lære

Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
11 år siden
Sidste nyt.
Hanna Fink (...
4 år siden
D. 12.12.15
Racuelle Hei...
8 år siden
Til dem der absolut ønske...
Daniel Stege...
14 dage siden
Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Bornholm2
Michala Esch...
16 år siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
11 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
10 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
12 år siden
Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
9 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
11 år siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
12 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
Jeg tror der er utroligt mange mennesker som har fået kræften tæt ind på livet og nu da jeg pludselig sidder med den så tæt på at jeg kan se de grimme ar og den rynkede hud, så mærker jeg at jeg forandrer mig.

Vi har været sammen med jakob her de sidste par dage og det har bare været fedt. Han er pisse sej, benhård og er utroligt afklaret med mange ting.

og det smitter. Det hele smitter. Han virker som et nyt menneske og det siger han også at han er. Jeg tror han klarer dette her!
Sortseere har vi været, nu er vi håbefulde.
Og bare det at se ham, tale med ham høre at han ikke har forandret sig som sådan er så livsbekræftende at man næsten kan mærke det i sin egen krop.

og når så man træder ud af hans verden og ind i den anden, så ser man tingene helt anderledes, bruger tiden anderledes og tolerancen for andre mennesker bliver anderledes.

Jeg fik en grim kommentar i dag og overvejde om jeg skulle skrive tilbage til vedkommende. Han skrev at han syntes det var pinligt at være tjener.
først blev jeg overrasket, så en smule vred, men jeg fik ondt ham. han må have det frygteligt når sådan noget kan være vigtigt for ham. og efter et par minutter var det glemt.
Jeg ved jo også at der er disse risici, når man læggerting ud på nettet og nettet indeholder, ligesom kroppen, dårlige bakterier og frie radikaler som ødelægger de gode ting, eller prøver at ødelægge.
men jeg håber for ham at han også en dag får øjnene op for hvad der er vigtigt og hvad der ikke er. ellers bliver hans liv trist og det er sgu sørgeligt at tænke på.

Det nytterikke at være bitter på livet, fordi livet gør det hele af en grund, men livet tager dig ikke vedhånden og fører dig som en blind mands hund. Du skal selv hjælpe til. Åbne dine øjne for alt det gode livet viser dig.
SE glæden, fordi den er tit usynlig. Jeg tror vi har mere at skulle have sagt end vi tror og det er der GUD kommer ind. Der er det der gamle ordsprog med at giver man en mand en fisk, så har han noget at spise for en dag, men lærer manham at fiske , kan han forsørge sig selv hele livet.
Jeg tror det har noget med at lære og ville lære.

Kærlig hilsen camilla

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget At ville lære er publiceret 30/05-2004 10:19 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.