Og i næste uge er det atter et.. Hmm der er ikke noget at sige til at man bliver lidt bred røvet ;-) Men sådan er det... Hvis det kan ændre noget, må jeg jo tage det med...

Jeg kom ikke så langt med André i går, før at det gik op for mig at han midlertidig ikke er i skole.. Et eller andet sted er komminationen gået skævt imellem gården og mig.. Jeg viste godt at han var blevet hentet et par gange i skole i sidste uge, men ikke at han ikke skulle genoptage skolen i denne uge.
André og jeg sad tilfældig og snakkede om skolen, da han sagde - jamen jeg skal da ikke i skole i morgen. Jeg stansede straks bilen og ringede ned til gården. Den var god nok.. Skolen ville afvente med at tage stilling til om han kunne forsætte til vores møde i dag.. Jeg meddelte at jeg så først aflevere ham lige før at vi skulle til møde på skolen. det var jo lidt tåbeligt at jeg kørte 150 km 2 dage i streg.

Skolens 4 hovedtræk var :

Det var svært at bruge sig de pædagogiske redskaber over for ham.

Situationen var uholdbar.

Tingene lykkes ikke..

og ikke mindst, skolen tør ikke at tage ansvar..

Skolen oplevede at han brugte eller misbrugte hans situation som forsvar imod krav, men at det var blevet manet til jorden af lægen, som de havde kontaktet med en påstået fuldmagt fra os. Så der er også lige noget der skal forklares, plus at lægen havde fortalt at André havde udtalt sig om selvmords tanker.. Det kom som et chok for både hans far og jeg.. André ved hvordan min mor tog sig af dage, og vi bor 500 meter fra et 10 etage højhus !! Hvordan kan de ” glemme ” at fortælle noget så alvorligt !!
Det er helt klart at vi ville være meget mere vågen over for evt. tegn i den retning hvis vi viste det…

I lørdags da vi sad og spiste morgenmad, så jeg at han havde riset sig på armen. Jeg gik fuldstændig i chok da det ikke bare var alm. riser som hvis man havde gået igennem et krat eller blevet ramt af en gren.
Min skizofrene veninde flænsede hendes arm fuldstændig op med en kniv da hun boede hos mig, og jeg så bare det billede af den arm for mig. Hans riser var heldigvis ” kun ” overfladiske og slet ikke det omfang som jeg har været vidne til tidligere.. Claus fangede situationen og ” overtog ” min samtale emne, og lod ellers som ingenting da hele familien var samlet. Men nej hvor jeg fik det skidt.. Senere har André fortalt, at der er kommet endnu en mand der snakker med ham og at det var ham der fik ham til det..

Jeg vil helt klart KRÆVE HURTIG BEHANDLING af ham. Det med at der går flere uger imellem samtaler holder ikke..

Vedr. skolen aftalte vi at han blev midlertidig frataget for undervisning, og at vi ville søge om hjemme undervisning i første omgang. Jeg kan godt se at situationen med hans skolegang er blevet uholdbar, og at det er det bedste lige nu..
Men de fik lige et par skud fra hoften vedr. deres fremgangs måde over for os, gården og André.

Samtidig er vi ( hans far og jeg ) blevet enige om at gå til en højere klage instans vedr. kommunen. Den udtagelse han var kommet med til sundhedsplesken, havde hun sendt til kommunen i begyndelsen af februar, og sagsbehandleren handler først i april hvor han imellem tiden havde begået den ulovlige handling. Samtidig med at hun har oplysnings pligt over for os vedr. henvendelsen fra sundhedsplesken..
Jeg syndes snart at det er hver gang at jeg er til møde at jeg modtager en undskyldning. Jeg ved ikke om det er til at grine eller græde over. Jeg syndes at det er forkasteligt at systemet arbejder sådan, og kan ikke tro at vi er et enkelt tilfælde.
Jeg tænker tit på dem som ikke magter at forsvare sig eller kæmpe for deres ret/krav. Hvor mange der kommer i klemme i systemet, og det behøver bestemt ikke kun at dreje sig om situationen som vores, men generelt..
Jeg har haft min tur nede og bide i gulvtæppet over det der sker omkring André.. Men nu er jeg 100% oven på igen.

Nå men jeg vil lige køre mødet et par gang igennem systemet, og så er jeg ellers klar til det næste, som er sammen med lægen.