Jans faster døde i går aftes og vi har lige fået beskeden i dag. Det er meget trist. Det er uhyggeligt så hurtigt det er gået.
Hun skal begraves på onsdag, og jeg skal have ringet til Rikke, da vi jo havde aftalt at hun skulle komme den dag. Hun er hjemme i Hvidbjerg, fordi hendes barsel snart slutter og derfor skulle vi lige ses inden hun starter på arbejde igen.

I dag tager jeg til Struer og overnatter hos far, da jeg har dagvagt i morgen. På tirsdag skal jeg i skole, og da jeg kun skal have dansk resten af dette semester, skulle det være til at overkomme. Nu skal jeg sgu have læst, og jeg håber ikke at der sker flere ting, der gør at jeg går ned med flaget.
Det er så uendeligt svært at miste. Det er så hårdt, så hårdt. Jeg føler virkelig med de der er tilbage efter Jans faster er død. En ny familie er nu ramt af sorgen og det sker hver dag for maser af andre verden over.
Jeg hørte med et halvt øre udsendelsen på TV 2 om farten der dræber, og sad og græd herinde ved computeren.
Uanset hvordan man mister et familiemedlem eller andre man elsker, så er det så svært at komme i gennem og savnet af personligheden er så stort at intet kan fylde det tomrum ud. Det er så uforståeligt, når det er sket og som i sygdomstilfælde og ulykker, virker det så uretfærdigt.
Man tror jo aldrig at det rammer en selv, men det gør det - før man aner det.

Tja, det er triste ord på en solskinsfyldt fredag, hvor der er fest og tøndeslagning i ADL-kælderen og drukgilde på Degnen. Men ikke destro mindre er det sådan som situationen ser ud og tankerne er derefter.

Rigtig god weekend til alle!
Husk at sætte pris på dem I elsker og fortæl det til dem, før det er for sent!

Knus fra Str-Ponzz :)