Kære dagbog.

Et par dage siden sidst.. igen..
Min DDV går... ikke.. ikke lige nu i hvert fald. Vores økonomi er lige pt. bundråden, så jeg har ikke lige råd til at følge den resten af måneden.. Men til februar igen.

Læreplads.. Hmm, jeg er ikke kommet et skridt videre. Jeg har stadig tre muligheder - tre steder der søger en elev endnu. Så jeg håber.. og krydser fingre af H til..
Kæresten og jeg snakkede lidt frem og tilbage om hvad vi skulle gøre, hvis jeg ikke fik en læreplads i denne omgang. Han mente jeg skulle søge i en anden by eller søge en anden form for læreplads.
Men en anden by - jamen det er for det første mere eller mindre for sent, for de søger allesammen på samme tid - altså MEGET tidligt i forhold til hvornår man skal starte. Og for det andet, så er det Odense vi har indstillet os på. Jeg har ikke noget imod at flytte - vi er begge dødtrætte af Aabenraa.. Men så finder jeg altså noget tryghed i at kende den by, vi skal flytte til, plus vi har skabt en del kontakter og skaffet en masse viden, omkring bolig og arbejde til ham, så det ville være dumt at skulle starte forfra.
Hmm.. en anden form for læreplads.. Det ville være pissesurt at skulle tage til takke med noget andet, end det man bare vildt gerne vil. Nu har jeg ENDELIG fundet ud af hvad jeg vil af uddannelse, så skal det jo makke ret, ikke?

Jeg har haft lidt bøvl omkring min skole og min psyke, efter jeg fandt ud af at min far var røget ind. Jeg har haft en ordentlig nedtur om man kan sige, og det har kostet mig en masse energi. En energi, som så ikke er blevet brugt på det den skulle.. Det har kostet mig den første skriftlige advarsel (for meget fravær) samt et pissesurt 00 i en EØ aflevering.. Et fag hvor jeg ellers er stolt over at få stort set 10 taller hele vejen igennem.. Det kommer nok til at trække min årskarakter ned til sommer, men jeg håber ikke for meget. Anyway, der er ikke noget at gøre ved det nu.
Jeg kan mærke jeg begynder at være mere ovenpå igen, men det er stadig hårdt og jeg har stadig dage, hvor jeg har lyst til at tude som en gal over at jeg har sådan en egoistisk far.
Men som sagt, så begynder det at hjælpe lidt.. Jeg laver igen stort set alle mine lektier til dagen efter og er også lidt foran med nogle afleveringer..

Det er også på tide jeg kommer med igen.. Vi har større skriftlig opgave den første uge af februar og jeg knokler med at finde materiale nok. Skal skrive om Braveheart - heldigvis har jeg i det mindste fået den læst! Den er så god!!

Mht. min far.. Jeg er lidt i gang med et brev til ham, når jeg har energioverskud til det.. Det bliver hårdt for ham at læse, hvis han virkelig elsker mig som hans datter.. Der er mange sandheder i indtil videre... mange ting jeg har holdt tilbage, fordi jeg ikke ville såre ham. Men det er jo latterligt, for det kan ikke passe at jeg bliver såret for at undgå at han bliver såret.. Hvis han ikke kan takle det, så må han jo ændre sig.
Jeg har også nemmere ved at skrive det end at sige det til hans ansigt. Skal jeg sige det, begynder jeg bare at tude uhæmmet. Og jeg ved med garanti at jeg ikke kommer til at snakke med ham ansigt til ansigt i lang tid endnu.
Men samtidig er det møg irriterende.. Jeg kan jo ikke skrive ALT hvad jeg har lyst, fordi jeg ved der er nogle der sidder og læser det igennem.. og visse ting er trods alt for private.. samt ikke for politiets ører. Så det er en balancegang mellem hvad VIL jeg have ud, og hvad må jeg skrive..
Men et er sikkert - han får af vide hvad jeg mener om hans "so" af en kone. Ja undskyld mit sprog, men hun er den største "BIIIIP" der kan gå på guds grønne jord. Jeg har fundet ud af mange ting om hende siden, bl.a. viser det sig hun er gammel stikker.. Hvad F..... laver min far med sådan en.. Så er hun gammel narkoman (eller måske stadig, hvem ved). Hun er skyld i at en af mine fars bedste venner døde i fængsel (han var syg i forvejen).
Hvis man kender det miljø hvori de befinder sig, tager man IKKE en stikker til kone!
Der går også rygter om at hendes ældste datter på 18 er i gang med at rippe alt hvad der er af værdi i deres fælles hus - incl. hans nye bil.
Hmm.. han forstår virkelig at vælge hans kvinder.. UHA!

(Fik vist lige raset lidt ud over ham..)

Ellers går det.. ja, det går vel I guess. Kæresten og jeg er begge let irritable for tiden. Han har det hårdt på arbejdet og blev ENDNU en gang overset til bestyrerstillingen (lang historie - gider ikke lige nu) og der er bare INTET at finde hernede. Men der er stadig pæn lang tid til vi flytter til Odense.
Så hans arbejde stresser os meget, pengesituationen (og det faktum at vi ikke får flere penge at gøre med inden vi flytter, så vi kunne få nogle nye møbler, mens han stadig kunne få rabat), tanken om "hvad nu hvis vi ikke kan finde en ny lejlighed" og sidst men ikke mindst, det at jeg endnu ikke har fået en læreplads - alt det er tanker der lægger os meget på sinde.

Vi har forhåbninger om at lykken vender når vi flytter til Odense. Det MÅ den da gøre!

Kære dagbog.. jeg vil slutte igen. Send en lille hilsen til dem jeg har forsømt herinde i mit brevskriveri.. Jeg vil så gerne skrive til dem, men har bare ikke energien og overskudet.
Send specielt en hilsen til min penne DDV ven, til hende der er sket så meget med på det sidste mht. P og P og til den dejlige pige med "mave" problemerne..
*kryptisk*

mismismiav