Og saaledes hænder det, at jeg paa denne fredag d. 18/12 nok engang sidder og nedfælder meningsløse ord i denne i og for sig ganske fascinerende rubrik.

Det har vel egentlig ikke nogen større betydning hvad jeg skriver, saa længe jeg bare skriver ét eller andet. Det er saa rart for en stund fuldstændigt at rydde sindet, mens halvt glemte idéer manifasterer sig i endeløse rækker af bogstaver. Jeg sidder og kæmper en brav kamp for ikke at tænke bevidst, bare at lade ordene flyde, men det er ikke altid nemt. Solene staar op, og jeg lader mig dale ned i stjernehimimlen, som høfligt lukker sig omkring mig. Kom, lad os dvæle i orkaner, lade vinden suse i vores haar, mens vi tæller stjerner, og gætter paa hvor de mon falder ned.