Nu sidder jeg saa her, i mit enkle logement, og skriver i én af de sidste juletider i aar. D. 23 december, hvis man ellers skal tro mit ur, som i øvrigt har været ganske upaalideligt paa det sidste.

Saa vidt jeg har forstaaet er det meningen at dette skal være en form for dagbog, men det kan ogsaa bare være mig som lidt for længe har studeret kongepingvinernes levevilkaar i de sydlige himmelstrøg.

Jazz klaveret flyder ud i et lækkert underspil til den saxofon solo, som forførende snoer sig ud gennem mine højttalere.
Hvis du sidder og læser dette, og spekulerer over hvad i alverden jeg nu har i sinde, kan jeg berolige dig med at det ikke er det helt store. Jeg sidder bare her og filosoferer lidt over meningens tilsyneladende meningsfuldhed, som saa for den sags skyld ligesaa godt kunne være en illusion. Tanker. Det er vistnok dét vi plejer at kalde dén slags. Underfundige idéer af enhver art, som søger realisering i vores sind. Jeg føler mig til tider ganske surrealistisk, og til de af jer som maatte finde tanken fremmed, kan jeg sige at det er en i særdeleshed flydende oplevelse.

Tomheden er i og for sig ganske fascineret, og det er - saa stoppede teksten vidst...