Kaotiske tanker farer gennem mit hoved, og ud af mine hænder. Jeg ønsker intet andet end at faa vores venskab til at fungere, at holde kontakten, selv for en utænkelig pris. Men jeg er bange. Jeg er rædselsslagen, angst for at du langsomt men sikkert vil forsvinde ud af min tilværelse. Det er hvad jeg frygter mest af alt. Jeg hjemsøges af en jagende smerte naar jeg ser dig, men hellere det end at leve i konstant smerte ved mindet.

Der er ikke noget jeg ikke ville gøre.