Atter en gang vil jeg gribe pennen, og udnytte denne øredøvende stilhed til at nedfatte nogle maaske meningsfulde ord.

Tanker af vidt forskellig karaktér galloperer rundt i mit hoved, det er jeg ganske overbevist om, saa jeg flyver mig en tur ned ad gaagaden, bare fordi jeg kan og fordi jeg har lyst.

Velkommen til min lille by, mine damer og herrer, og alt og alle som maatte falde udenfor disse kategorier. Jeg elsker dem, alle de her lave straatægte huse, naar solen en tidlig vintermorgen kaster sine første gyldne straaler ind over min by, og hanen galer i det fjerne. Dette er min by, og jeg har selv bygget den med hjælp fra peter. Han er saadan en god ven at ha´, han kan nemlig trylle, det kan han. Tidligere plejede vi at sidde paa tagryggene og morede os med at fremtrylle saadan en fin lille bunke guldmønter nede på vejen. Saa kom én eller anden person forbi, og naar han saa prøvede at samle mønterne op, løb de fra ham. De var saa herligt at se saadan et forvirret fjols fare rundt efter nogle guldmønter som trillede rundt og frem og tilbage og ind imellem hans ben.

Og saa om aftenen ville vi sidde paa vores foretrukne tagryk, du ved, dén paa det gamle raadhus nede bag købmandsgaarden, og her ville vi sidde og væve fortællinger i fællesskab. Fortællinger om fjerne steder, som kun fandtes i vores fantasi, og som altid ville blive der.