Hej dagbog, - Min jakke var sprækket under begge armhuler, - hvilket gjorde mig ked af det. Åh, hvorfor.. det er vel kun en jakke? Nej.. 2 uger ca før sidste jul, lå min mor kraft syg i en seng.. og sagde at hun ville bestille en jakke til mig, - og så sagde hun disse ord.. "Dette er det sidste jeg kan gøre for dig kenny, den sidste gave" Det eneste jeg egentlig havde lyst til at sige var, - at jeg hellere ville have et kram. Jeg tænker den følelse der lægger i det, er svært at forstå for andre. Min mor ville bare helst ikke give kram mere. De sidste dage vidste hun godt hvem af os var ved hende.. Hun vidste at min bror tog hendes hænder, når hun bare lå og ikke kunne noget halvt i søvn.. jeg tog kærligt om hendes ene skulder. Jeg tænkte, at hun altid havde sagt at hun ikke brød sig om at blive holdt fast... Derfor var en kærlig hånd på skulderen det bedste valg. Ikke at min bror gjorde noget forkert, men jeg er bare typen der husker alt.
Det var ikke min mor der lærte mig at kramme hende i øvrigt, - Det var noget jeg gjorde af mig selv. Jeg har i nogle episoder af mit liv, sat mig ned og tænkt igennem hvordan jeg ville gøre tingene... i den ånd, at jeg ved andre ikke gjorde det de burde.
ååh ja, en sidste lille ting om noget andet. Jeg satte 2 julekalendere ind på den hjemmeside jeg har lavet til skolen. En tænkte på personalet, at vi skulle have det sjovt.. fedt nok, - så tænkte jeg, at jeg ville finde noget til børnene. så der er 2 digtitale julekalendere.. en med julesange, en anden omkring julen..og med jule spil og film i..
En sagde,hvem skulle ha troet det om mig.. når jeg ikke selv havde lyst til jul mere, at jeg kunne lave noget for andre..Det er fordi man ikke kender mig.. Min vrede er ligeså stor som mit hjerte. Bare fordi jeg selv ikke har nogen lyst til jul, betyder det jo ikke, at jeg ikke gerne vil give andre det, jeg ikke selv kan få.. Når det gælder sådan noget.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.