Hospitalet her for fyger over en stor afdeling for fysioterapi som samtidig også er et fitnesscentre. Jeg går der regelmæssigt hver uge. For cirka 2 år siden blev en ung mand, omkring 20 år, med cerebral lammelse bragt af sin far for terapi. Han kunne ikke meget ud løfte hovedet og bevæge hænderne en smule. Sidste gang begyndte jeg med at cykle ved siden af ham. Siddende i sin rullestol cykler han med hænder og fødder, han har til og med fået muskler og holder sig nogenlunde opret. Terapeuterne flokkes om ham, fordi han har sådan et smittende humør, alle prøver på at lære ham noget, mens han cykler. Det kan være et regnestykke, noget han skal gætte eller man øver engelsk med ham. Når han kan det, jubler han og alle smittes af det. Det sproglige er også blevet meget bedre. Hans smittende humør og glade måde at være på er absolut noget helt udsædvanlig.