Idag er det lørdag.
Jeg har lige haft næsten en hel dag alene. Simon og jeg spiste morgenmad sammen men derefter tog han på fugletur med sin far og kom først hjem 10 timer efter.
Jeg har så sjældent en dag alene. Selv når jeg har en time eller 2 for mig selv, så er det næsten altid med forpligtelser forude. Jeg skal have lavet mad, gjort rent eller have vasket tøj til nogen kommer hjem igen.

Snart vil det være lige omvendt. Jeg vil have størstedelen af min tid for mig selv. Jeg vil ikke have andre forpligtelser i min fritid end dem jeg har for mig selv. Lave mad... til mig selv. Vaske... mit tøj.

Det har jeg ikke prøvet siden jeg var 20 gammel. Eller i virkeligheden har jeg aldrig boet alene.
Jeg havde heller aldrig forestillet mig at der kom en tid, hvor mit liv skulle være sådan.

Jeg tæller på fingrene, hvor mange mennesker jeg har i mit liv og jeg kommer frem til 3 stk. Min mor, min veninde og Simon, min nu ex-kæreste.
Det lyder trist og en del af mig er nervøs for at blive ensom. Men er det ikke en følelse man selv skaber? Jeg ed det jo ikke, så det må tiden jo vise.
Kan jeg klare et liv hvor ingen har brug for mig?
Det er jo det jeg skal lære. At folk vil mig fordi jeg er mig og ikke fordi de har brug for mig. På en måde føler jeg mig mere fri end nogensinde.
Engang følte jeg mig afhængig af at gøre, sige og acceptere ting, for at andre ville mig. Se film, der egentlig ikke interesserede mig. Lytte og være stille for at andre kunne komme til. Droppe egne ønsker, ideer og interesser, fordi andre nok ikke gad det, som jeg havde lyst til.
Jeg ville ikke være til besvær, gøre nogen kede af det eller stille krav til andre. Det syntes jeg ikke at jeg var berettiget til. Jeg blev desuden meget påvirket af, hvis andre ikke syntes om mig, mine valg eller interesser.

Så hvad så nu?
Jeg skal mærke mig selv. Finde mig selv. Elske mig selv. Udforske de følelser, drømme og interesser som jeg har gemt væk i så mange år.

Tænk hvor heldigt det er, at jeg ikke er bundet af noget eller nogen. Alternativt kunne jeg have siddet om 20-30 år og have udlevet alle hans drømme og være blevet manipuleret groft af min voksne datter og hendes familie.
I stedet får jeg nu muligheden for at stå af hamsterhjulet og lytte til mig selv.

Morgentaler (tegneren) sagde engang at vi havde brug for uforpligtende relationer. Mennesker som man bare mødes med og så tager hjem igen. Mødes med, snakker med og får nye input, fordi man har en fælles interesse eller hobby. Den slags relationer giver mig meget. Derfor tror jeg ikke at jeg blive ensom. Verden er fuld af mennesker og interesser, aktiviteter og måder at engagere sig på og jeg glæder mig til at udforske det hele.