Hej dagbog, - Jeg havde noget tykkegummie med hjem til min mor. Jeg snakkede med hende om alt muligt, om barndommen, og det grønne område der nu vender tilbage.. efter at være blevet til en legeplads for børn, der ikke gad bruge den.. fordi det grønne område var bedre. Så blev det til et sted med bænk, hvor narkomaner og alkoholikere kunne sidde..Nu vender pladsen tilbage til det grønne område.

Så begyndte min mor at snakke om drengen jeg legede med da jeg var 3 år. Han var jo blevet præst vidste hun, men hun kunne ikke sige hvor. Hun sagde, at det kunne være sjovt at se ham ved en gudstjeneste.. Suk! min mor har ellers altid ment, at tro og kirke er for dem der er bange for at dø. Jeg kan godt huske hans fornavn, så jeg spurgte om de kendte hans efternavn.. ja jo, det gjorde de vidst.. det var noget hen af... okey, - så googlede jeg det navn og fandt ham, og kunne også se, at han ganske rigtig var præst og hvor han er præst.

Jeg søger normalt ikke efter religiøse, - jeg besvare dem kun gerne, når de stikker deres næse frem for at udgyde deres lort til alle andre. Sjovt nok, der er ingen religiøse der starter der, hvor de burde starte.. hvordan de ved, at denne gud findes! ikke bare som en påstand.. for alle kan komme med en påstand.. Min lyserøde drage, med den blå hat, har skat heeeeeeeeeleee verden, og den er stærkere end din fantasiven.

Så jeg viste ham et billede af ham, han var til at finde flere steder.. i går sagde hun, at hun havde nogle ting efter hendes mor, og dem påskønnede hun.. med den underforståethed om, at jeg skulle huske hende på de ting jeg havde fået af min mor.. Jeg havde mest lyst til at sige, "NEJ MOR! jeg kommer ikke til at huske dig på de ting jeg fik.. jeg kommer til at huske dig på de kram vi gav hinanden! " - jeg gjorde det ikke, da jeg ikke ville ha hun skulle græde.