Hej dagbog, - Jeg har selvfølgelig hjulpet et par stykker i dag. Også er der møde i morgen, - gab.

Min tanker vil nok være på min mor hele dagen i morgen, da det er den store operations dag. Hun sagde i mens vi var alene, at jeg skulle komme hjem i weekenden selv om hun ikke er der, - for min far har brug for ikke at være alene. Jeg når derhjem til hende i dag også, - så jeg kan nå at give hende et sidste kram. Det kan være sidste gang jeg får mulighed for det.

Jeg snakkede få ord med pedellens kone, - hun er kommet ud på arbejdet som rengøring. Jeg advarede hende, og sagde at der var roskildesyge i omgang, så hun skulle passe på sig selv. Min hjælper var der heller ikke i dag, sikkert stadig roskilde syge.

Ellers har jeg stadig haft et lille smil på læben over hende i går, som jeg satte i skak i en debat. Jeg fik lavet et perfekt svar, og fik et par likes på det efterfølgende. Det smukke var, at hendes egne ord endte med at vise hvor lortet hun var, i den måde hun tænker på.

18:24 - var hjemme og give mit mor et par kram. Hun er først hjemme igen på lørdag, hvis alt går godt. Hun frygter at få stomi, - jeg prøvede at sige, at det ikke var sikkert, men at de altid forbereder en til "worst case" for lægen havde sagt, at det kunne være.. Hun er min mor, og på nær når hun lige har fået kemo, har hun haft det okey. Hun har ikke tabt sig, og render ikke rundt som et omvandrende lig, som andre gør.

Hun er jo min mor, - og jeg håber, og tænker på hende.. Hvis det kunne nytte noget, er alt min energi med hende.. og har været det, siden hun fik konstateret kraft. Det er i det øjeblik man skal kende sine venner. Hendes barndoms vens lille søster, som vi har snakket med on and off - har været der for hende, ringet og besøgt dem meget det sidste stykke tid. Det har betydet noget for min mor. Andre har ikke ringet eller spurgt til noget som helst.. selv om min mor, altid har spurgt til dem, når der var noget.

Vil sige, at en åndsvag sang stadig hjemsøger min hjerne.. en sang, der leget med det eventyr vi alle bliver påduttet fra vi er børn. sagen er "the man who cant be moved" - som handler om en mand der venter på, at hende han elsker kommer tilbage til ham.. Creepy, - og uanset hvor meget jeg siger, "få dig et liv, og gå efter det" - så kommer der stadig åndsvage sange ind i mit hoved, der er anti alt det logiske, jeg har opnået.

Min mor har ønsket at jeg fandt en, - men jeg har nærmest altid vidst, at det ikke ville ske.. Det er som om, at jeg har set fremtiden, - ud fra alt hvad jeg vidste. Hvilket jeg altid har ment, at man kunne til en vis grænse.. ud fra sandsynlighed. Hvis din dage er ens, - så er sandsynligheden for noget nyt inden for visse grænser. Ja, der kan ske noget nyt, men der er ikke stor sandsynlighed for, at det ikke lægger inden for visse rammer.

Des flere ubekendte man kender de % vise sandsynligheder for, - jo mere præcis bliver man i sin forudsigelse.

Min mor vil tage sig til siden, så snart hun vågner siger hun.. Jeg tænker, det er svært at vide, hvad der sker.. for hun har det godt, og har kunnet komme på toilettet uden problemer, så vidt jeg ved.. efter hun har fået kemo blev dette bedre. Men det er det eneste jeg ved, - Jeg er ret sikker på, at lægerne er gode og gør deres bedste.

hey, i will die alone.. but dont we all.