Jeg fandt alle undskyldningerne frem og fik endnu en gang talt mig selv op i hjørnet. Et hjørne fuld af sorg, skuffelse, traumer og selvmedlidenhed. Et hjørne der rummer meget mere end dagligdagens middelmådige følelsesregister. Hjørnet der nikker anerkendende til mig, når livet, med knugede næver, banker lystigt løs på mig og efterlader mig med en konstant rungen for mit øre.
Den ellers så dovne og opgivende indstilling, jeg havde til livet, blev hurtigt skiftet ud med et smil, imens jeg hoppede i tøjet. Jeg svang min taske over hovedet, gled i mine klipklapper og bevægede mig mod supermarkedet. På trods af at jeg havde planlagt turen hjemmefra, blev jeg ramt af en følelse af nervøsitet, og mit hjerte galoperede afsted, da jeg landede i butikken. Jeg greb hurtigt ned i tasken efter mine AirPods og skærmede mig med noget musik, jeg ikke længere kan genkalde lyden af. Tankerne omkring hvorvidt jeg udviste normal adfærd var overdøvende. Slentrende gennem butikken, fandt jeg min vej hen til hylden der ville dulme min smerte, for en kort stund. Sekunder føltes som minutter, og fremmede øjne syntes hånende og dømmende. Indkøbsposen fik jeg pakket nænsomt og med en bevidsthed på placering af varerne.
Lettet lukkede jeg døren bag mig. Jeg åbnede køleskabet og fik placeret maden, imens jeg forsøgte at små sludre med min roomie, så hun ingen mistanke ville få. Jeg knugede indkøbsposen ind under armen, hvis ikke hun var så opslugt af hendes spil, havde hun nok kunne fornemme, at posens indhold rummede liv eller død for mig. Tilbage på værelset studerede jeg mit køb med et skævt og fjoget smil. Gensynsglæden var overvældende. Tanken om det der ventede mig rummede en masse positive og varme følelser. Med en blanding af et blidt og kærtegnende men samtidig fast greb, mærkede jeg, hvordan modstanden ikke længere kunne stoppe mig. Knæk efter knæk gav forseglingen efter. Knæk efter knæk var udsigterne til en følelsesmæssig forløsning ikke mere end et skyl væk.

59DKK - Gensynsglædens pris.