Årsskifte, tidspunktet hvor et kalenderår slutter og et nyt begynder. En tid hvor vi reflekterer og mindes det forgangne år, så vi kan forberede os på et nyt og forhåbentligt mere lykkebringende år. Ofte sætter vi os nogle nytårsfortsæt i håbet om at kunne lave en eller anden form for forbedring i os selv og i verden.

Jeg har aldrig rigtig gjort mig i den slags, måske fordi jeg i forvejen altid har været meget styret af mine "her og nu" tanker. Ville jeg lave en forandring eller lære noget nyt, gik jeg 100% ind i processen uden omtanke for hvordan slutresultatet kunne blive, eller hvilke konsekvenser det kunne medføre, da der ofte ingen specifikke eller gennemtænkte tanker var bag, andet end endnu en idé, som fungerede som et quickfix for at stikke af fra livet.
Forventningerne til mig selv har altid været skyhøje, så idéen om hvert år at skulle sige til mig selv, at nu vil jeg enten blive et bedre menneske, gøre mere for andre, kvitte hashen, skrotte de usunde relationer, starte i fitness, lytte mere eller arbejde hårdere, sætte urealistiske krav til mig selv, for så måneder senere at falde af på den og skuffe mig selv, fordi livet blev for overvældende og jeg igen satte barren for højt, tiltaler mig ikke.
Min semi ubevidste "her og nu" indstilling sørger nemlig for at den del sker flere gange på et år. Gang på gang får jeg de bedste idéer, som selvfølgelig skal føres ud i livet øjeblikkeligt, om det så er at starte et fitnessforløb, indlede en relation til et andet menneske, flytte by eller starte en ny hobby, så kan jeg virkelig undre mig, for hver gang ender det med et ubrugt fitnesskort, et knust hjerte eller en dyr flytning. Skuffelsen rammer lige hårdt hver gang.

I misbrugsbehandlingen forsøgte de virkelig at lære mig, at jeg skal passe bedre på mig selv. Men livet tager over, mennesker skuffer og pludselig er der gået endnu et år uden at have taget stilling til mine mønstre.

Så i år passer jeg på mig selv.