Der er STORE tanker på spil i mit hoved i øjeblikket. Store som i, at de fylder enormt meget og jeg bliver en smule træt i hovedet fordi der er oceaner af følelser med..

Vel hjemme fra en super ferie, har jeg lært mere om mig selv - og ikke mindst JC. Både på godt og ondt. Han er komfort-zonerytter og han stortrives i sin komfortzone. Han er ikke meget for at forlade komfortzonen, og bliver usikker. Hos mig bliver det oversat til mod - eller mangel på samme. Samtidig betyder det også, at han er mester i at bygge en solid base, for han afviger aldrig fra "normen". Jeg kan sagtens presse ham ud af hans komfortzone og han vil hellere end gerne med, men han gør det på en måde der får mig til at overveje hvorfor han gør det.. Føler han sig FOR presset, eller? Jeg har spurgt, lyttet til hans svar - han foretrækker kontrol - og tænkt..

Ingen er perfekt og er det virkelig så vigtigt for mig at have en mand der er vild med at driste lidt, som er vild med ideen om dæmonen i Tivoli osv - svaret er nej..

Ferien var fantastisk.. Fik slappet lidt af, fik hygget, oplevet pyramiderne, lidt lokalbefolkning og helt kort kan det nævnes at Egypten er ikke for folk med let tendens til stress. Holy moly!

Vi kom hjem mandag og var mildest talt svine heldige med vores bagage, som vi fik med hjem efter relativ kort ventetid.
Vi tog hjem til mig, delte bagagen op og jeg fik startet vaskemaskinen. Vi hyggede os lidt, før han kørte hjem til sig selv. Fik hentet hunden, gået en LANG tur og åndet.

Tirsdag hentede han sine børn og samme dag gik turen i sommerhus. Uden mig. Jeg skal arbejde en del i denne uge, så jeg bliver hjemme.

Det passer mig fint. Det er hans børn, ikke mine. Jeg føler mig stadig ikke helt accepteret af hans mor, og jeg kan helt ærligt ikke overskue at være i sådan en kontekst i flere dage. Det ville udmatte mig fuldkommen, så jeg kommer til at nyde at være mig selv.. Havde en rigtig god snak med min kusine - om det der med at være kærester og IKKE bo sammen, og jeg kan ikke lade være med at se en god løsning der.. Jeg har brug for at kunne trække mig ind imellem - jeg har simpelthen brug for mit eget selskab til at få styr på mig selv.. Lige trække stikket og ånde..

Snakker med Grey og han er blevet en uundværlig ven. Han respekterer fuldt ud den nye kæreste og hvilken lettelse. Vi taler bare fantastisk godt sammen og forleden var vi ude og lufte hunde sammen. Han er god, respektfuld og han kan - stadig - rumme mig og vil fortsat gerne være en del af min vennekreds. Vi snakker en hel del om hans forhold nu - spændende at lære mere om ham og flere og flere ting giver mening.

To af mine veninder er gravide - den bedste veninde og en anden jeg ser op til - jeg kan tydeligt mærke hvordan det påvirker mig, at jeg ikke længere har muligheden. Valget om baby er lige pludselig ikke længere ikke op til mig, og det er godt nok en speciel situation, som jeg kan tænke meget og længe over. Når man lige pludselig ikke "bare kan", jamen så..

Store tanker!

Jeg er kommet igang med at lære at svømme - sådan rigtigt! Det er simpelthen det fedeste jeg har gjort for mig selv i lang tid. Vejrtrækningen er allerede bedre, teknikken er startet fra ingenting til okay, så nu skal der nørdes med detaljer. Stræk fremad, skru hånden udad når den rammer vandet, roter rundt i kroppen.
Svømmede med Grey i går, skal øve igen i dag og så tror jeg vi mødes igen om en måneds tid til en lektion mere. Jeg elsker simpelthen at lære nyt og jeg elsker endnu mere at bruge min krop. Han tager det seriøst og er en god instruktør.

I dag går turen til Horsens på arbejde. Torsdag kører jeg til Sjælland og har hunden med. Kan se jeg har fået taget fejl af dagene, så den pasning der ellers skulle have været flere dage, bliver kortet gevaldigt ned. Jeg vil have min hund med hjem igen og råhygge i weekenden.

JC og børn kommer hjem fra sommerhus lørdag, så måske jeg fiser derned der. Traditionen tro plejer turen at gå i svømmehallen i weekenden, det håber jeg også den gør på søndag, så jeg kan få øvet igen. Et ego behov - men vi er der jo alligevel.. Glæder mig til at de kommer hjem igen, savner hygge, tosomhed og sofatid.. Åh ja, og så er det bare bedre, at sove to..