...BUM!

JC...!

Jooooo, han skulle da vist være kommet for at blive..!

Lørdagsdaten med håndboldkamp, stjernefletteri (wtf, manden lykkedes med at flette stjerner helt uden at gå fuldkommen rabundus over det!), aftensmad tilberedt nogenlunde i fælleskab efterfulgt af hygge på sofaen indtil klokken var halv tolv.. Jeg var der klokken 13:30!

Tak skal du have for en date og tiden fløj bare afsted!

Jeg kan godt mærke at jeg har svært ved at åbne op og kigge ham HELT ind i de der øjne.. Men så prøver jeg til gengæld at kompensere og kommunikere fysisk i stedet for.. Jeg kan mærke at jeg kommer til at være tid om at åbne helt op.. Han er farlig for mig, fordi han er tilgængelig og ikke mindst opnåelig.. Han kæmper, han er sød, han er mega "provider" og det er monster godt for mig.. Jeg kommer ind og slapper bare fuldkommen af i hans selskab.

Det er drømmende rart at ligge og blive aet og nusset og lige kigge op til lidt bløde kys ind i mellem. Jeg elsker at han er rolig og tålmodig, men samtidig bomstærk og nærværende.. Og jeg mener ikke fysisk styrke, men mentalt matcher han mig og det giver mig ro!

Hans hjem er ryddeligt, pænt og ordentligt. Han har selv bygget og alt er sort og gråt - og præcis som han gerne vil have det i øvrigt. Børn i den ene ende - voksne i den anden. Dobbeltseng - selvfølgelig.. Jeg har ikke fået en officiel tour endnu, så ingen fremvisning af hverken soveværelset eller hans eget badeværelse, med det der lækre badekar som jeg glæder mig til at få lov til at prøve.. Uh..!

Kigger i kalenderen og prøver at finde huller til ham.. Glæder mig til at vi får taget hul på boblen med at sove sammen, det bliver unægteligt nemmere når jeg bare kan ankomme sent, kramme på ham og blive krammet på gennem hele natten.. Jeg suger den tryghed han udstråler og giver og jeg kan mærke at det hjælper mig med at slikke de der latterlige sår efter Teak, som han jo ikke burde lide under, men jeg er bare ikke bedre åbenbart.. Det er så åndssvagt..

Hver gang jeg kigger op, er der bare hans rare øjne.. Hans trygge favn der omfavner og passer på..

Kronisk flash-back lignende oplevelse til den aften i biffen, hvor jeg fløj op til et monster der dukkede pludseligt op på skærmen, han aede mig på armen og lovede at han nok skulle passe på mig.. Det var bare en kommentar, men den ramte bare lige midt mellem øjnene.. Det føltes som en slags accept af, at jeg bare er langsomt i optrækket når det kommer til at give slip og bare go with it.. Jeg gør mit bedste, jeg har ikke nogen fornemmelse af, at han ikke har tålmodigheden til mig, og det føles bare fantastisk!

Havde hunden med nede hos ham, da jeg var der første gang og han har igen tilbudt at passe ham for mig.. Det er stort.. For mig.. At han inviterer "hele pakken" indenfor på den her måde, det er bare.. Wauv altså.. Jeg bliver lidt rørt, så jeg har lige mindet ham om at han må huske at brokke sig, hvis det stikker helt af.

Jeg har sat julemusikken på og den kører i ørene, i toget på vej til STruer, hvor jeg skal arbejde i morgen. Det er hyggeligt at sidde og smile for mig selv, overfor min makker, der arbejder koncentreret og klapper løs i tasterne. Jeg prøver at se ligeså vigtig ud, være lige så koncentreret..

Men nej, det går sq ikke for godt altså..

Nå, jeg må hellere forsøge, og hvis ikke det duer, jamen så vender jeg tilbage senere, med endnu et kapitel af den længe ventede: "Her går det godt, igen"-saga..

Roger over <3