Jeg ved godt, at der har været stille længe.. Måske lidt for længe.. Men jeg kunne ikke være her, her i smilets by. Uden at smile, uden at være glad, uden at undgå at vise mine svage sider. Jeg kæmpede virkelig.. Men jeg måtte væk. Væk til mit safe place.. Du gætter aldrig, hvor det er.. Men det er et sted, hvor der er oceaner af sand ligeså langt øjet rækker.. Og helt derude ved fyret, der kan jeg finde ro.. Velviddende om at kun havets skvulpen mod sandbankerne eksisterer.. Her kan jeg slappe af.. Tage flugten fra dæmonerne, min dæmoner.. For med havets søde melodi i mine ører, kan jeg glemme.. Mit hemmelige våbent er apostlens heste og sandbanker så langt øjet strækker sig. Her er jeg uovervindelig, her kan jeg være mig selv. Her kan jeg få ro, og gro tilbage til den pige jeg var en gang, inden den skæbnes svanger dag for 12 år siden, for 10 år siden, for 9 år siden, for 7 år siden, for 5 år siden, for 2 år siden og for 12 dage siden.. Hvor endnu én skulle lægge hånd på mig, og brændemærke min sjæl.. Tagde varmen fra mit hjerte og gøre mine øjne tomme for ord og af liv..