..tale og snakke og stille de spørgsmål der betyder noget..

Jeg råhygger mig i hans selskab. Han lader til også at hygge sig i mit. Jeg undrer mig over at han er så træt, men ved nærmere eftertanke, så undrer det mig ikke. Han sover kun let når han har datteren, lytter efter hende. Bliver ofte forstyrret af babyen ved siden af, der ofte græder om natten. Han dyrker sport, bruger sin krop. Tingene giver mening. Jeg har fundet ud af, at træt for ham ikke kun er søvning men også en beskrivelse af den der lækre ømhed man kan få i kroppen efter træning.
Tingene giver mening.

Problemet er, at han suger mine intentioner ud af mig, hver gang jeg ser ham. Jeg har ganske enkelt for travlt med at nyde hans selskab og hans nærvær, til at jeg husker at få spurgt.

Jeg vil så gerne spørge ham om hvad han vil, opleve hvordan han er, vide hvad han har lyst til..

Måske skulle jeg starte den med "En krone eller et kys for dine tanker?", rent faktisk lade ham vælge og så have tænkt over præcis hvad det er jeg gerne vil spørge ham om..

Måske slet ikke en dårlig ide..

Jeg har ikke travlt med at komme videre, men jeg vil gerne vide hvad hans tanker er..

Afspillede lige Hey Jude for at lytte til teksten. Læste om meningen. Det giver mening. Min telefon fortsatte automatisk med et andet nummer : Got my mind set on you.

Det beskriver jo i virkeligheden meget godt hvad jeg har gang i med Jude, men jeg vil simpelthen gerne have bekræftet at det også er det han har gang i med mig.. Føjede ham til snap d. 25. februar. Det føles som meget længere tid siden. Meget.

Mange tanker har der været tænkt. Har helt sikkert lært en masse også, også om mig selv.

Han skal være hjemme med datteren på mandag, fordi børnehaven har lukket, og så aflevere hende om eftermiddagen til hendes mor. Mandag aften kunne jeg forestille mig at han er bombet, måske rydder han op eller også går han tidligt død. Tænker ikke det lugter at fuld fart på snap den dag. Savner ham, når der ikke er fuld fart på. Savner opmærksomheden. Tirsdag er der lang arbejdsdag og fodboldtræning. Det giver en naturlig dæmper, hvis jeg er heldig har han tid til at pludre. Onsdag er der vist nok kamp efter en lang arbejdsdag mere for ham, jeg skal have gæst og så går den aften. Torsdag arbejde længe igen og måske træning. Jeg har en plan om at tage derop om aftenen, vente på at han kommer hjem fra træning og få lov til at vågne op sammen med ham, uden at vi skal op til noget specielt. Måske ikke lige andet end den surprise jeg håber at kunne planlægge til om fredagen. Tænker vi kunne tage i biffen senere den dag - tage på en rigtig date. En rigtig date ville også gøre det nemmere at få taget hul på den her snak, jeg gerne vil have.

Det spøjse er lige nu, at som jeg ligger i min seng og skriver dagbog, og bliver nervøs over hvad han vil svare, jamen så protesterer min hjerne. Der bliver råbt fra øverste etage til resten af min krop at han gerne vil mig. Alle de tegn han giver mig taler et sprog så tydeligt så selv min hjerne ikke er i tvivl. Ikke rigtigt.

Han siger aldrig nej. Aldrig. Om det så er til en snak eller om det er til at rede mit hår eller danse dirty Dancing dansetrin med mig. Massage, samle Ikea eller sågar tage med i Ikea. Amen for dælen altså. Sørger for sodavand, pude, dyne om natten. De der kram, de der snakke. Fortroligheden. Der er for meget godt i pakken.

Måske er det medvirkende til at jeg ikke får spurgt, fordi jeg godt kender svaret? Åh, det er svært. Måske jeg også bare kunne fortælle ham hvad jeg vil, så må han selv bekende kulør hvis han vil "med" på den ide jeg har.

Lå sammen med ham da jeg kørte derop i torsdags. Spekulerede påhvor det der kys blev af. Tænkte og tænkte og tænkte. Kyssede ham, han kyssede tilbage med det samme og det problem jeg havde tænkt kæmpestort forsvandt lige med det samme.

Bogen om kærlighedssprogene har virkelig gjort indtryk. Må lytte den igen. Suge mere fra den. Måske opfordre ham. Snakke mere med ham, mere fortrolig snak, som vi faktisk er ret gode til. Måske bare fortsætte hvor vi slap sidst, det er nok i virkeligheden en ret god og brugbar idé. Ud i det blå med os, madpakker med og så er det bare ud og opleve.

Jude og mig.. Mig og Jude.. Måske os.. Det er spændende..