Er lige hvad jeg har, efter at have været fanget af en total følelse af egoisme i går. Jeg rummede ikke andre end mig selv og det som jeg mente var fyldest gørende ( for mig selv ) . Syndes at jeg var meget urimelig i min tanke gang over for Claus. Men heldigvis mest i min tanke gang... Normalt plejer han at gøre mig opmærksom på hvis han syndes at jeg ter mig urimeligt, og så melder jeg klart ud hvis jeg har en dårlig dag, og så lader han mig være lidt i fred !! Det hjælper.

Men det var nok det ,at han ønskede at glæde mig med at tage fri og så komme hjem med rundstykker. At jeg ikke følte at jeg kunne være bekendt at skubbe ham ud i kulden, og bare gemme mig i mine egne tanker.

Han er i mine øjne et stort menneske, der rummer en masse kærlighed, tolerance og varme.. Og er det bedste der er sket for mig. Han fortæller og viser mig hver dag, hvor højt han elsker og værd sætter min tilstedeværelse. Men det er også meget mere værd end de blomster jeg fik hver uge før vi blev gift.. Det er så som så med Blomster nu efter at vi er blevet gift, men ikke desto mindre er de mere kær kommen, når jeg får dem uventet.

Inden jeg var kommet i seng havde vi hygget os, og han havde fået mig til at le.. Så den dårlige samvittighed og utaknemlighed over for ham har siddet og naget i dag. Men jeg ved og kender ham godt nok til vide at han gider ikke at bægre nag over sure miner !!

Jeg håber at det bliver en god weekend !!