21 år siden

Selverkendelse gør ondt

Lidt af hvert
Hanna Fink (...
8 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
6 år siden
Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
Bare endnu en torsdag
Barepernille
10 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
8 måneder, 15 dage siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
10 år siden
Konklusion vakget 2019
Martin Micha...
5 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
7 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
12 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
10 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
11 år siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
12 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Jeg skal have en lille pr...
SoffiG
10 år siden
De fire vægge og pc'en.
Rudi Kouring...
9 år siden
Første dag.
Neola
3 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
12 år siden
Еnke
Halina Abram...
7 år siden
savføre
Peter
11 år siden
Bornholm1
Michala Esch...
16 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
10 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
11 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
15 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
5 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
3 år siden
Jeg så undtagelsesvis et af de amerikanske talk shows ( Dr. Phil ) her for et stykke tid siden. Det var faktisk et program der har givet stof til efter tanke. Det handlede om kvinder der var gået fuldstændig i baglås efter at deres børn var flyttet hjemme fra, og som ikke kunne give slip på dem. De havde svært ved at få deres nye liv uden børn til at fungere, og blev faktisk en byrde for børnene pga. at kvinderne krævede meget kontakt.
Jeg har tænkt meget over programmet og måske, blev jeg lidt ramt af den.
Michelle er faktisk på vej hjemme fra og André er det.. I stedet for at glæde mig over at han har fået de rette omgivelser og han er kommet i harmoni med sig selv, og endelig blevet en glad dreng. Har jeg fokuseret på det at jeg har været " tvungen " til at sende ham hjemme fra. Og har rettet mine frustrationer mod det offentlige system, som jeg har måttet kæmpe en kamp med, for at han kunne få de rette betingelser og omgivelser.
Jeg har altid siden at jeg selv var et stort barn ( 16 og 19 år ) haft mine børn i centrum af mit liv. De har været en stor del, og uden tvivl også været drivkraften for mig., og så pludselig er de " væk " !!
Jeg tror faktisk at der er der nissen ligger begravet. At jeg ikke kan håndtere at være bleven uafhændeligt for første gang i mit voksne liv,og kan gøre hvad der passer mig og når det passer mig, uden at skule tage hensyn til om der var nogen der skulle hentes eller passes, eller spisetider for den sags skyld. Jeg burde jo være glad for den frihed jeg har fået, og nyde det..
Så mit næste projekt skal handle om mig selv, mig selv og atter mig selv.. Der bliver nok nogle kameler der skal sluges og det vil nok tage tid før jeg overgiver mig til tanken. Har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg skal gribe det an. Men selverkendelsen er den første del der skal fordøjes !! Pu ha

Claus har været i køkkenet det meste af dagen og lavet sylte og leverpostej til jul. Han har haft de 2 " små " nisser til at hjælpe sig, vel i håb om at der var smagsprøver !! Og selvfølgelig var der det.
Jeg blev helt overrasket over at de begge havde lavet en ønskeseddel til jul. Meget udførlige endda, med varebetegnelse, pris og hvor det kunne købes. Så det var flot.. De skal godt nok holde jul sammen med deres mor i år, men vi finder altid en ekstra juleaften for de børn der ikke er her hjemme.. Til gengæld er de her så til nytår. Og omvendt med mine !!

Jeg har købt en lys kæde til mit magnolie-træ. Det var ellers min " drøm " at få et grantræ, som jeg kunne hænge en lys kæde i.. Men det er aldrig blevet til noget, så derfor tænkte jeg - at nu ville jeg have kæden og så prøve at hænge den på magnolie-træet. Og nej hvor er det hyggeligt. Den står uden foran vores spisestue vindue, som er det rum jeg faktisk opholder mig mest i.
Det bliver også det eneste julepynt der bliver købt i år, jeg har efterhånden så meget.. André og den ældste af Claus's drenge har begge fødselsdag den 29/11 og først derefter bliver der pyntet op her hjemme.

Min far har fødselsdag i morgen. Guderne skal vide hvad jeg skal give ham, han er den type der aldrig ønsker sig noget og som er meget svær at give noget til. Han siger at det eneste han ønsker sig - er nogle nye gummihandsker, som han bruger når han tanker. Det syndes jeg er for billig sluppet, så jeg må se om jeg ikke kan presse noget andet ud af ham når han henter mig.
Påhænget skal til nogle undersøgelser i Odense i morgen. Der var ellers frigivet 3 sygehus ture til mandag. Men jeg skulle ikke nyde noget af at have hende med på sådan en tur, selv om jeg ved at jeg står meget langt oppe på listen. Så jeg melder mig nok til på tirsdag i stedet for !!

Nå men slut for i dag, skal også snart finde min seng..

Godnat og sov godt

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Selverkendelse gør ondt er publiceret 16/11-2003 21:46 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.