Hej dagbog, - Jeg skrev på et nyt digt, som jeg lagde på face. Det er svært at finde magien igen, når man har lagt den fra sig..jeg,...burde har brugt mit gamle trick. Mit gamle trick er, at tage en usynlig maske på, og lade som om man er en anden person..leder efter denne persons historie, og skrive ud fra den..istedet for, at bruge sig selv som udgangs punkt. De bedste historier handler ikke om en selv, men er bedre fortalt igennem en opdigtet person.

Digtet blev dog ok, - middelmådig, ikke ringe. Jeg ser stadig på nogle af de få sange jeg har skrevet og tænker, at jeg aldrig når op på de højder igen. Sjovt nok, ser andre nogle andre digte som værende gode, end dem jeg selv kan lide.

Jeg bliver nok aldrig lykkelig, det har jeg affundet mig med. Så imens kan jeg fylde min tid med det næst bedste. Okay, er bedste ord jeg kan give og bruge. Noget man aldrig bliver hvis man forventer mere end det man har.

Og hvorfor fanden tror folk altid, at alle skal elske deres børn? de er ikke specielle, de er opmærksomheds søgende, og jeg har intet mere at give af. Det er som om de tror, at alle gider dem.. Jeg er træt, og prøver at holde mig for mig selv, så vidt mulig..alt andet kræver for meget energi...live it, learn it.,..I did!

i feel surrounded, wanting to screem..F.,..off! - har sat "sjæl i flammer" over..