Det kan være spændene at komme ved frisøren - i hvert fald når der falder lidt sladder af.
Min fars fordrukne kvindebekandsskab er afgået ved døden for et par år siden. Jeg har ikke kørt med hende i længe -hvilken der så var en god grund til. Havde ellers i mit stille sind betragtet mig som heldig! Sidste gang jeg havde hende med, berettede hun som det mest naturlige ved ankomsten til adrassen at, hun havde tisset i bukserne. Hmm lækkert. Selv samme kvinde slæbte jeg engang bogstavelig talt ned af min fars trapper, fik hende bakset i tøjet og sendt med en Taxa på forsorgnshjemmet. Når min far ikke kunne få hende ud, så klappe klappe kage... Der er bestemt ingen saltede tårer fra min side.
En kollega er afgået ved døden fornylig. Synes at folk falder som fluger omkring mig? Nå men for et par år siden meldte en kunde ham for spirituskørsel. Taxa kunne oplyse politiet hvor han befandt sig, og desværre var den god nok. Han fik frataget kørekortet i 6 mdr. og måtte derefter generhverve den. Kom til at køre for en ny vognmand, der direkte sagde " hvis du har brug for en fridag, alias druktur, så skal du bare give besked." Det gik også fint indtil han blev taget igen i hans privatbil. Ej heller nogen tårer her.
Så noget helt andet. Jeg kørte med Futte i lørdags. Han var ikke ligefrem appelsinfri efter festligheder i den lokale fodboldklub. Undervejs gav han udtryk for at, han savnede vores personalemøde om fredagen. Det gik i alt enkelthed bare ud på kaffe, nogen gange kage og så hvis der var noget arbejdsrealiteret. Disse " møder" holder den nye vognmand ikke. Samtiddig elskede han Bella og Hubert, og vil meget gerne møde vores lille Emma. Sagde som sandt er, at han altid er velkommen. Skal nok møde ham på gaden og huske ham på det.
André skal være her et par dage. Han har det ikke psykisk godt, og har brug for lidt ro. Startede med at sætte hans fødder i blød. Eftersom han går med bare tæer bliver skidtet massivt. Fandt noget tøj han kunne låne efter han havde været i bad, og vaskede det han havde haft på. Det er så trist som mor at være vidne til, hvordan han hutler sig igennem livet. Jeg ved godt at det er hans valg, men alligevel. En veninde sagde til mig på et tidspunkt " hvis han virker til at have det godt, så skal du ikke have dårlig samvittighed." Jeg ved jo hvor sårbar han er og de udfordringer han har,så jeg kan ikke lade være med at bekrymre mig.
Nu tror jeg at det er min tur til at komme i bad.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.