I går var så den "store" dag. Erik blev bisat i vanløse kirke. Det var så flot en bisættelse, jeg har ikke set noget lignende før. præsten holdt en tale, og jeg havde siddet om søndagen og skrevet ord ned fra famlien, og hun brugte hvert et ord og fik den holdt på flotteste maner.

Det var hårdt at se alle de mange mennesker som kendte Erik. De var alle sammen lige så kede af det som vi i familien var.

det var så utrolig flot det hele. Vi havde valgt ikke at køre efter vognen med kisten i går, fordi det gjorde os der var tilstede i fredags da han døde. Men senere på dagen tog vi ud og så på alle de blomster der var ved kirken. personalet på kirkegården havdet lagt alle blomsterne som et gigangtisk hjerte, næsten som om de vidste at det var et hjertevarmt og dejligt menneske der var blevet bisat samme dag. vi ar taget nogle billeder derfra og jeg glæder mig meget til at se dem. det var så forbandet flot det hele.

Jeg fik mig dog en kæmpe overraskelse igår ved kirken. Jeg ved ikke om det var en positiv en af slagsen men den var der.
Min biologiske far har fire søskende og den ene bror har vi kontakt med fordi han er gift med min mors søster??? Men han har også en søster som vi har haft kontakt med de første seks år mor og erik var gift. Hun dukkede op til begravelsen!!!!!!!!!
Det er der måske ikke noget mærkeligt i fordi hun ville vise den sidste respekt og alt det der. Men for snart ti år siden da min Farmor døde, da fik jeg at vide at jeg ikke længere var en del af den familie for mine forældre var skilt og min farmor død. Og alligevel dukker hun op denne dag hvor det hele bare gør så ondt og tror at jeg bare uden videre har glemt det hele og vil kramme og holde i hånd. Det var for meget for mig, og jeg blev oprigtig gal i skralden. Jeg følte ikke der var nogen grund til at komme kramme og holde om mig som om ingen ting var sket. Det kunne jeg ikke ha`.

Jeg er måske lidt mærkelig hvad det her angår for man skal jo virkelig holde sammen på det man har tilbage af sin familie, men lige hende der havde bandlyst mig fra den del af min familie, det kunne jeg altså ikke helt tackle.

Men jeg opførte mig pænt, og min mor og jeg fik talt ud om det bagefter.

Senere på dagen da alle folk var taet hjem igen, og det kun var min bror hans søn, min mor og min mand og jeg tilbage tog vi ned og fik noget god mad på en restaurente og tog bagefter hjem og så fodbold kamp mellem Fck og fernevache fra ungarn. Heldigvis vandt Fck så vi havde da lidt at glæde os over på denne ellers meget triste dag.

Men vi ved også at havde Erik levet ville han have ønsket at vi skulle hygge os og ikke være kede af det mere. Nu mangler vi som familie kun det sidste farvel når Eriks urne bliver lagt i jorden.

Jeg takker endnu engang for alle de pæne ord der er blevet sendt til mig herindefra, I har været til meget stor hjælp alle sammen.

Knus

Bettina