Dagen i dag har passeret mig, uden jeg har registreret det. Det har været en afslappende og skøn dag, som startede med, at jeg vågnede klokken otte. Jeg kunne have sovet længere, men synet af Teletubbies-figurende sad indprentet på nethinden. - Hvem fanden drømmer om Teletubbies? Jeg har ikke set det "show", siden jeg var helt lille, og selv dengang kunne jeg ikke lide det. Jeg kan huske, at det eneste gode ved udsendelsen var, når baby-solen kom op på himlen og lo hjerteligt. - I min drøm var det en ganske anden og meget uhyggelig latter. Det var en forfærdelig drøm!
Normalt elsker jeg, at jeg kan huske mine drømme så tydeligt og nogle gange i flere detaljer, men denne ville jeg ønske, at jeg kunne slippe. Det føles underligt at sige som 22 årig, at man har haft et mareridt, og så om noget så harmløst som mennesker iklædt alien-agtige kostumer.
Nå men jeg spiste min morgenmad, men jeg så lidt Go' Morgen Danmark. Så bimlede telefonen for at fortælle mig, at jeg havde fået en besked på Facebook. Jeg plejer ellers aldrig at være god til det med beskeder og notifikationer, men nu hvor jeg har fået en mobil, der kan det shit, så tænkte jeg, at det nok var bedst at lære det - lidt pinligt, at min farmor er bedre til sådanne ting end mig.
Klokken var her halv ti, da jeg åbnede min computer. Først var det Facebook, så min mail, så min anden og tredje mail (livet som studerende), og så gjorde jeg den fejl at åbne YouTube...
Dette blev begyndelsen på et stort dybt hul, som bare opslugte den ene time efter den anden. Til gengæld fik jeg grinet min røv i laser. Den ene sjove video førte til den næste, og før jeg fik set mig om, var solen på vej ned, og opvasken stod stadig urørt.
Bevares der var ikke noget, ud over opvasken, som jeg skulle have lavet i dag, men det kunne da have været mere gavnligt med en tur i motionscenter, eller ud i have og ordne lidt, ja min cykel kunne da også have trængt til en kærlig hånd, men ak nej. Efter to travle dage, havde jeg åbenbart brug for at koble helt fra.
Det var faktisk først, da hoveddøren gik op, og min bror trådte ind med to indkøbsposer under armene og stirrede tomt frem for sig. "Det var fucking varmt at gå hjem!" udbrød han, og jeg undrede mig over, hvordan man frivilligt valgte at gå fra den ene ende af Aalborg og til den anden, når der konstant gik busser. Min næste tanke var, om han var syg, for nok var jeg doven, men han plejede altid at være mere doven.
"Har du ikke lavet noget hele dagen?" spurgte han irriteret, da han så, at jeg sad under et tæppe med en kop te og min computer på låret. "Nej, jeg kom til at åbne YouTube..." forsøgte jeg, og han lo.
Efterfølgende fik jeg mig da også taget sammen og lavede både aftensmad og vaskede op, og nu har jeg sat mig til at skrive det her indlæg for ikke at komme til at åbne YouTube igen.
"Skide YouTube videoer!"
Jeg må hellere finde mig en bog i stedet...