Anyways. Min chef har skrevet et bidrag til en bog om selvledelse.

Udråbstegn bøjet i neon!

Min chef bruger en analogi, til at forklare, hvad han mener, selvledelse går ud på.

Udråbstegn pisset mørkegult i sne!

Analogien tager udgangspunkt i billedet af en hundeejer.

!!! Udråbstegn hvad enten de er pisset i sne, bøjet i neon ain't gonna cut it. !!!

Gammeldags ledelse går ud på at 'man (som chef) går med hunden i snor'. Moderne ledelse aka selvledelse går ud på, at 'man slipper hunden fri og lader den løbe frit.' Et billede selv en toårig kan forstå. Men hvis jeg skal blive i analogien, ville jeg kunne fortælle, at vi aldrig er ude at gå tur overhovedet. Min chef - lad os kalde ham John - har bare åbnet hoveddøren og sparket os alle sammen ud i kulden, hvor vi løber rundt i én stor forvirring, pisser i hjørnerne, kommer op at bides, parrer os uterligt, føder små bastarder og nogen af osløber langt væk hjemmefra. Det er den 'selvledelse' han bedriver.

Og igen i denne uge, fik jeg at føle, hvad det vil sige, at komme op at bides med de andre. Eller rettere én. En kollega (Det Notoriske Underbid) som tydeligvis føler sig usikker i sit område, manet op i et hjørne, i en grad, hvor han er begyndt at rejse børster og vise tænder. Hen over reolerne med ringbind. Altid dejligt med et storrumskontor, hvor alle ligesom kan følge med, når sukkerniveauet er lavt og bølgerne går højt.

Det Notoriske Underbid er presset. Han er presset ud i at være inkompetent. I ikke at kunne prioritere sine opgaver. Derfor bider han. Jeg følte mig egentlig 'ovenpå' , hvis man kan sige det, i diskussionen, men den slags er aldrig rart og man bliver påvirket. Jeg tænkte over det hele aftenen og endte med at indkalde ham til et møde. Og som jeg skrev 'ikke for at gøre et stort nummer ud af det, men for lige at få renset luften, og få snakket 'grænseflader'. Han tog heldigvis imod min håndsrækning, og vi havde et fint møde, hvor der også blev grinet lidt.

Men jeg ved bare, at vi helt sikkert ender samme sted igen.