Godmorgen

godt nogen holder samfundet igang.. så kan jeg tage en fridag..

Idag skal vi på Jobcenteret som mange sikkert ved har min kæreste været sygemeldt i ja 3 1/2 år, stress depresion udbrændt (sikkert netop en af de sygdomme der bliver set skævt til) hvordan er det så med den sygdom hmm lidt dementagtig svært ved at huske og så bare en ufattelig træthed. sidste lørdag havde vi jo besøg af Benthe (datter) Jesper Sarah gry 5 og Frederikke 2 og da de forlod huset kl 19 faldt min kæreste om på sofaen og sov 16 timer til næste dag kl 11..
Men ja idag skal vi så på jobcenteret og have ansøgt om seniorførtidspension noget der tilbydes personer over 60 som har haft mere end 25 år på arbejdsmarkedet og ja så skal man være så syg så de faktisk ikke tror der bliver den mindste rest af arbejdsevne de kan nå at udnytte inden pensionen..
Dog formentlig en smule lettere end førtidspension, hvor blot en læge udtaler at der ikke forventes patienten kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.. ja så siger kommunen aha der er en smule tvivl og vi har 1000 lignende syge og aldrig en af dem er vent tilbage til arbejdsmarkedet, mennn måske er det netop her tale om et sådant tilfælde sååå vi sætter vedkommende i yderligere udredning mod arbejdsmarkedpararthed..
Jobcenterets sagsbehandler ryster opgivende på hovedet og forsøger ryste en kanin ud af ærmet mennn vi kan godt se end ikke hun tror på det..
Men mens vi venter på kaninen søger vi så seniorførtidspension..

Onsdag blev en gyser havde Louise (datter 25) med henne ved min demente mor lave aftensmad, mor var sur og ævlede hele tiden om hvorfor hun ikke kunne blive boende hvor hun nu bor nu, Jeg klare mig jo fint (læs jeg kan ikke huske jeg glemmer spise mad og køber 50 kodimagnyl om ugen som jeg spiser fordi jeg ikke kan huske hvornår jeg tog en sidst) hmm under aftensmaden faldt snakken så på at mor jo faktisk ønskede sig at flytte fordi hun følte sig lidt ensom mange dage alene.. mor brokkede sig højlydt menn alligvel gled tanken ind og ja måske var ideen ikke helt dum, efter aftensmad tog vi så ned så panoramalejligheden ved fjorden. og ja huset er så fantastisk, man kun kan blive glad ved at være der.. mor skrev under på lejekontrakten og det gik smertefrit i forhold til hvad vi forventede.
Lejligheden er jo stor 2 værelses og ja vi forventer stort set hun kan få alle hendes ting med sig og Mors navn stod allerede på døren det var altså lidt af en øjenåbner selv for os :-)

Faktisk har mor lige siden snakket meget positivt om den kommende flytte bolig og glæder sig til det nye sted. som børn er vi jublende lykkelig over mors glæde for ja vi forventede en vanskelig flytning.. dog går vi i konstant spænding for vi anner ikke hvornår mor har glemt hun skal flytte og igen stiller sig på bagbenene..

Nå men ellers er der jo nok at tænke på ud over flytning skal vi jo have mors ejerlejlighed solgt såå synes egentlig der er nok at tænke på..

God dag til jer alle
SES Peter