Hey dagbog, - Jeg vågnede med et Z i morges, - min indre alarm gik, som var der en stemme der sagde, - Get up, Get up, something is wrong! jeg åbnede mine øjne, og kunne se, at strømmen var gået. Mit ur lyste ikke længere på loftet, men det var stadig mørkt. Jeg kunne konstatere, at det var 7 minutter før jeg plejer at stå op. Heldigvis havde jeg for et par dage siden købt 3 led lys, samlet dem og gjort dem klar til trykke på, så de kunne give lys. Dovenskaben havde forhindret mig i at hænge dem op i kælderen endnu, så dem brugte jeg som mine lyskilder klokken 5:53 - så jeg kunne finde ud i badet, og finde mit tøj frem.

Jeg bestod Moac I dag, - ud over de mange opgaver i ugernes løb, havde vi en lille sjov test i dag, - 7 maskiner var der blevet lavet fejl på, - vi skulle så 2 og 2 finde ud af hvordan man rettede fejlene, og beskrive hvordan. Min sort ser af en partner, - kaldte os for peter og morten! - ja, vi har begge humor, og næsten samme syn på tingene. Vi var dog ikke de sidste der blev færdige, til trods for at vi ikke troede på, at vi kunne klare det. - Min partner var ved at give op mange gange, - men jeg sagde, at vi ikke kunne give op fordi, - we fight, even though we know we will lose, - we fight, not because we are the best or the brightest, but because we'd rather go down having tryed. We fight for in death to know, that even though we did not succed, we did what we could!

i aften er der Pizza til de gamle! :)!

og husk, - nothing is forgotten, nothing is ever forgotten.

Det er kun ok at give op, når man har prøvet alt, - og man på den måde kan fortælle verden, hvor fejl den har taget.

Der er 20 års genforenings fest i maj, - hmm, there will be an empty seat.